Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ét Menneske gjennem de latterligste Situationer og dog
saa-ledes, at Enhver för qualtes end vovede at lee. Thi Lear
forraader ved förste Öiekast, at han har Noget skjult under
disse phantastiske Dunster, Noget, der maa reddes fra disse
klamme Taager, det koste hvad det vil. Og han har
saa-dant et underligt stort Hjerte og har selv saa underligt
for-glemt det. Det har vel ogsaa levet, men ukjendt af de
Fleste, thi kun sjeldent kom det tilorde, og nu da hans
Phantasi har avlet sig en Virkelighed, men en Virkelighed
til Forfærdelse i hans Döttre, nu griber denne det, der dog
egentlig var det Virkelige i ham, og saa troer han, at han
har Krampe i Hjertet og vil trykke det ned. Paa en
forunderlig Maade har han Ret heri. Synker man engang heelt
ind i denne Digtning og kommer man da til at af de Steder
i de to förste Acter, hvor Lear medeet staaer nögen for os,
hvor alle Taagemasserne ere bortblæste, da er al den
Over-ordnethed, der altid er det subjective Grundmoment, naar
man fristes til Latter, medeet forsvunden; man föler sig saa
uendelig lille overfor ham. Man tænke blot paa ham, da
han har forladt Goneril og kommer til Regan, men træffer
först af Alt sit eget Sendebud sat i Blokken. Mellem ham
og Kent vexles kun et Nei og et Ja, og dog rummer disse
Replikker en saa uhyre Lidelse, at man föler sig halvqualt.
Han er i dette Öieblik saa ophöiet sand, som vi aldrig blive,
saa stor og dog saa lidende, at man har ondt ved at holde
ham fast. Han er saa sikkert, saa hjertefriskt og saa alene
i Sandheden, at ,man ikke begriber, hvorledes det Onde
skulde naae ham; man glemmer reent, at denne Mand har
spundet en Lögn ved Siden af sig, der i Aarenes Löb maatte
blive Virkelighed, men Virkelighed efter Lögnens Natur og
ikke efter hans Villie. Til nu at holde denne Side af Lear
oppe hos Læseren bidrager hans Omgivelser ikke lidet, Kent,
men fremfor Alle Narren, og det er af yderste Vigtighed,
at man bestandig har dette Billede in mente, medens
Tragö-dien gaaer sin Gang fra et andet Punkt. Folk, der gjerne
vilde rive ned paa Shakespeare, have sagt, at denne Nar
med alle hans Kammerater af Musikantere og Graverkarle
ere af Shakespeare sat i Tragödien for at divertere en vis
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
