Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deel af hans Publikum, som man i vore Dage kaläer
NöddS-knækkere. Herover ere Shakespeares Beundrere blevne meget
indignerede og have gjort sig megen Umage for at sige
alskens smukke Ting om disse Scener, men — jeg skulde
næsten troe det *— med Urette, thi man kan idetmindste
om Narren i Kong Lear med temmelig Bestemthed sige,
at Digteren har sat ham ind i Stykket, ikke fordi en
Hofnar hörte med til en Konge fra den Tid, thi Lear er ikke
fra nogen Tid, men udtrykkelig paa den Reflexion: »Jeg
maa have Noget med for Nöddeknoekkerne.» Dette synes
aabenbart deraf, at han overalt, hvor han er inde, ender
Scenen med et lille Vers, en eller flere Vittigheder, der slet
Intet have med Stykket at gjöre, ja i tredie Act kaster han
medeet Illusionen reent fra sig og taler ligefrem til Publikum:
Jeg vil sig« en Spaadom, förend jeg gaaer:
Naar Klerk er meer i Ord end Daad,
Naar Brygger gjör sin Malt for vaad, o. s. v.
Men naar man underkaster en Digter en æsthetisk
Vurdering, da er det Spörgsmaal jo ligegyldigt: hvorfor han har
gjort dette eller hint? saalænge man ikke har Noget at
indvende mod den Maade, hvorpaa han har gjort det.
Saalænge han kan indordne sine Formaal under det, Kunsten
fordrer, saa at intet Disharmonisk kommer frem, saalænge
ere hans Formaal ædle; de lyde saa i Munden, hvorledes de
ville. Og en Indvending af en saadan Beskaffenhed skulde
man vel vogte sig for at gjöre med Hensyn til Narren i
Kong Lear. Stod lian ikke ved Siden og sagde sine
Vittigheder, da lo man af Lear, men hvergang Narren taler,
ahner man, at der $r Noget paafærde. Saaledes er ban
ogsaa forberedt. Han kommer först, da det bliver alvorligt
med Lear, og paa samme Tid, vi faa« at vide, at det er
en Nar, der kommer, faae vi ogsaa at vide, at han ikke
har spist og drukket, siden Cordelia reiste. Han er saa
mager og udtæret * som en Hund, der har sörget tre Dage
paa sin Herres Grav, og dog dandser han og slaaer Kolr
bytter, thi det er det, han skal. Han er töileslös, kaad og
frivol i sin Mund, som en Hofnar skal være, men gjennem
denne fjollede Forvirring skjærer et Smertesskrig gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
