Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvert Ord, han siger. Man har paa Tydsk en heel Deel
skrevet om den omyendte Humor i denne Figur,’»men hvis
man i Tydskland mener, at Humor er Humor, enten man
stiller den paa Hovedet eller paa Benene, saa indseer jeg
rigtignok ikke, hvorledes man faaer Narren humoristisk.
Han er i denne forfærdelige Tilstand, hvori et Menneske
kommer, naar der möder ham Noget, der oprörer hele hans
In<lre og han dog seer sig lam og afmægtig overfor det. Man
knytter Næverne, Tænderne ryste i Munden paa En, man *
er ligeved at tabe sig selv og bryde ud i en complet Rasen.
Derfor kommer han trods sin grændselose Kjærlighed til
.Lear dog bestandig til at slikke hans Saar op, saa at Blodet
atter begynder 9t flyde. Mep. derved kommer han ogsaa til
at staae som den, der bestandig siger: »ja dette er dog ikke
det, jeg mener; der er noget endnu Værre.» Han holder
Fingeren stadigt pegende paa det i Lear^ der skal vise os,
at der trods hans Phantasteri dog er Sandhed og Realitet i
ham, og derfor forsvinder han i det Öieblik, da Lear bliver
vanvittig, det vil sige, i det Öieblik, da Taageme skulle
explodere og det, han stod og vogtede paa, skal komme
frem; da er han överflödig og da har Shakespeare glernt
ham og med ham Nøddeknækkerne.
Jeg vender nu tilbage til Lear som Phantast for nöiere
at see, under hvilken Form og under hvilke Medför han er
det Phantasien staaer ligefra sit inderste, dunkleste
Udspring i den menneskelige Sjæls Dybder til dens allergroveste
Virksomhed i den ydre Verden i en vanskelig
Vexelvirksom-hed med Forfængeligheden, hvilket er begrundet i et dybt,
natursat Slægtskab mellem begge. De höre sammen som
Lyset og Skyggen, som det Gode og det Onde;
Forfængeligheden er den negative Side af det, hvis positive
Phæno-menale er Phantasi, den er‘Phantasiens Usande. Bestandig
kommer det Onde nemlig kun frem gjennem det Gode, thi
hvorfra skulde det ellers komme? derved at det Gode gjennem
Individet bliver usandt, misbruges. Var det et Menneske
muligt at opdrage sig i Sandhed saaledes som han altid er
sat der, da vilde han aldrig faae det Onde ude i sit Liv,
thi det var ikke inde og hvorfra skulde det saa komme. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
