Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde ikke en gang kunne ramme ham som et Tilfælde, thi
for Sandheden hörer det Tilfældige op. Men idet enhver
Positivitet naturligvis kan have sin usande Side og Individet
ikke kan undgaae ogsaa at realisere denne, træder den
tilsvarende Negativitet ind, det Onde. Og nu er det
Phan-tasien, der föder Forfængeligheden til Verden. Phantasien,
ikke blot som imaginerende, simpelt eftergjörende, men
tillige som producerende Sjælsvirksomlied er nemlig
Grundbetingelsen for al Forstaaen overhovedet. Selv den
abstrac-teste, logiske Begrebshaandteren, selv naar et Menneske ved
at sænke sig ned i sit Livs vitale Virksomhed tilföler sig
en Forstaaelse, f. Ex. af Plantens Leven, ligger der dogen
Phantasivirksomhed til Grund, Som en P^lge heraf er det
förste Punkt, hvorpaa Phantasien rettes, altid Jeget, det
Selv, der eier og bruger, thi det er det Förste, der skal
forstaaes. Man seer strax Barnet, saasnart Jeget og dets
Phantasi vaagner, digte sig selv i alle de Forhold, det Tid
efter anden lærer at kjende; först som Forældre til Dukkerne,
saa som Voxne, der besöge hinanden og staae i allehaande
Selskabsforhold til hinanden, saa som Konger, o. s. v. En
lille Pige, hvis Fader havde været Inspecteur eller noget
lignende ved et Tugthus, vilde altid lege, at jeg var i
Slaveriet hos hende og det var egentlig denne Phantasi, der
forekom mig væmmelig, som gav mig Afsmag for den hele
Art af Leg. Barnet skal nemlig lære, at denne Phantaseren
•er usand og latterlig, men da kun Latterlighed her er det
Usandes Frugt, maa det naturligtvis nödigt være dette
bevidst ved et pludseligt Brud, saa at Skamfölelsen indtræder.
Illusionerne skulle svinde af sig selv, kun sagtelig löftede af
Opdrageren; man maa ikke med Ironi rive dem i Stykker,
saa flænger man Sjælen i tn. Men lærer Barnet ikke dette,
da fortsætter denne Selvdigten sig gjennem hele Livet, om
den end antager andre Former hos det udvoxne Menneske, og
dette ^r Phantasiens Usande. Thi Phantasien er
Correspon-denten fra Omverdenen til Jeget og fra Jeget til det selv, men
ikke omvendt. Omverdenen maa Jeget digte ind til sig, men
dets Liv udad til er personligt og der er al Selvdigtning
Lögn. Og paa et Punkt i Livet, hvor Jeget kunde og skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
