Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor Con feren tsraaden ber igjen paaberaaber sig denne $in Yttring
er ikke let at forstaae, medmindre ban i den anförte Omstændighed
vil söge et Beviis for, at Ahllagene aldrig bave været skovbevoxede.
— Ikke at tale om hvad allerede den reent formale Logik vilde sige
om en saadan Slutningsmaade, vilde vel heller ingen Sagkyndig, om
han ogsaa med Bestemthed vidste, at Ahllagene havde været
skovbevoxede, falde paa, at disse efter saa lang Tids Forlob, som der for
de danske Heders Vedkommende er Spörgsmaal om, skulde opvise
endog kun den ubetydeligste Levning af Skoven, endsige hele samlede
Partier af saadanne. Hvor svage og næsten forsvindende ere ikke
allerede de Spor af en tidlidere Trævegetation, der forekommer i
Nærbeden af Ahllagene paa de ahlfrie Steder. Hvor kunde man saa vente
endnu at finde saadanne paa selve Ahllagene, hvor Skoven saameget
burtigere bukker under for en mislig Bebandling, og hvor dens
Levninger saameget hurtigere fortæres?
Jeg har i at begrunde min Antagelse af, at Ahllagene tildeels
maa have været skovbevoxede, benviist til det Factum, at Skoven,
förend Menneskene begyndte at bærje i samme, fandtes udbredt
overalt, hvor ikke Höiden over Havfladen, Havets altfor store Nærhed,
Stedets nordlige Beliggenhed og lignende absolut uoverstigelige
Hindringer satte dens Fremvæxt en Skranke. Saaledes seer man endnu
en stor Deel af de skandinaviske Skove deels oppe paa Fjeldene, deels
i Kystegnene, deels ellers paa nögen, kun af et tyndt Lag Reenmos
og andre Lavarter bedækket Bjerggrund udbredt over et Terrain, der
viser sig saa lidet gunstigt for Skov vegetationen, at Skoven, naar den
her först anhugges, hverken af sig selv reproducerer sig eller ved
noget kunstigt Middel igjen kan fremelskes» Hvorfor skulde da netop
Ahlhederne alene, der dog ikke frembyde ugunstigere Betingelser for
Trævegetationen end den i Havets Nærhed beliggende nögne, haarde,
af de ufrugtbareste Bjergarter bestaaende Klippe, ikke have været
skovbevoxede, ialfald for en Deel? og bertil indskrænker sig jo ogsaa min
Antagelse. — Imod denne min Slutningsmaade per analogiam, hvis
Rigtighed jeg end yderligere har sögt at bestyrke ved at fremhæve den
Maade, hvorpaa Skoven endnu den Dag i Dag sees at udbrede sig fra
Sted till Sted selv paa det ufrugtbareste Terrain, gjör Conferentsraaden
den Indsigelse gjældende, at den »mangler enhver Begrundelse ved
Iagttagelsen.» Mon da Conferentsraaden i sin Videnskab aldrig har
benyttet den analogiske Slutningsform, der netop i Geologien fremfor
i de fleste andre Videnskaber saa hyppigen anvendes? Og hvor finder
han en stærkere Analogi end hiin af mig benyttede? Dog det er ikke
at vente, at Conferentsraaden skulde kunne fatte den paaberaabte
Analogies Vægt og Betydning for den omhandlede Afgjörelse, saaledes som
Den, der har studeret Skoven under dens oprindelige Væxtforholde,
nödvendig maa fatte den.
»Forfatteren», saaledes ender Hr Conferensraaden sin Kritik,
»er formodentlig den Eneste, som vil slutte med den Sætning: saa er
det da vist, at ogsaa de egentlige Ahlheder for en större eller mindre
Deel have været skovbevoxede.» — Nu! at dette er vist, formener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
