Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedéby er som bekjendt det gamle Navn paa Byen
Slesvig, eller rettere, den har, som det synes, næsten
oprindelig sine tvende danske Navne, det ene hentet fra
Landsiden, det andet fra Vandsiden, ("Slea og "Sliu bruges
endnu paa Vestkanten af Jylland som et almindeligt
Substantiv). Skrevet netop som her (dog uadskilt) forekommer
"Hedebya paa en Runesten, der var i Fruekloster i
Aarhus, og rimeligvis menes der den almenbekjendte By, og
saa meget mere, som Navnet Hédeby, hvad man ej skulde
tro, kun findes yderst faa Gange paa den jydske Halvö.
Jeg tör vel antage för at have bevist, at Hedeby og
Slesvig er et og det samme til alle Tider, og at "Haddebya
ingensinde har været væsentlig andet end hvad det er,
og at det fölgelig er en indgribende og meget
forstyrrende Forvexling at sammenblande Hedeby og Haddeby.
Endnu sidst i 13. Aarhundrede udstædte den danske
Konge Breve fra "Hedeby a, ligesom ogsaa Biskoppen til
samme Tid benævnede sig derefter. I 14. Aarhundrede
forsvinder vel den offentlige Brug af Navnet, men for
rigelig 200 Aar siden brugte den omboende Almue endnu
Navnet meget almindelig — og mulig den Dag i Dag.
Lige saa simpel og forstaalig som denne Indskrift
saaledes er, lige saa stræng er den i Overholdelsen af
Bøjningsformerne og andre Former, der dog tillige
ere paa den Maade beskafne, at de, hvor faste og bestemte
de end ere, kun tildels, og som Arkaismer, forekomme
i de allerældste nordiske Codices. Grunden er den meget
naturlige, at de danske Runeindskrifter, der have det
gamle Sprog uantastet — og det var i Danmark kun
Tilfælde indtil kort efter Aar 1000 — ere i det mindste
to hele Aarhundreder ældre end de allerældste
Haand-skrifter. Derfor har enhver Runeindskrift, eller
Brudstykke deraf, altid stor Interesse i lingvistisk Henseende
uden Hensyn til Indholdet. Men jo vigtigere dette er
for Historien, desto mere foröges naturligvis
Ind-skrifteps Betydning. Og ogsaa paa den Maade indtager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
