Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. „Den Ensomme,“ en Anmeldelse af Cand. mag. Philip Weilbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed, hvilken Tilfældet maa være* gunstigt, om der ellers er Mening
i Verden, er Skyld i, at alts aa Tilfældet fører med sig, at en
brav Familie river Gittret ned mellem ham og Menneskene, saa at
Kjærligheden til en smuk og sjælsund Pige kan træde til og
fordrive Sygdommen. Men denne selvsamme Characteer, som hos hende
kun antydningsviis er ført frem for os, har A. Munch i alle Fald
gjort et priseligt Forsøg paa at gjennemføre i en lille Novelle
be-titlet: „Den Ensomme.44
Fortælleren har gaaet i Skole med en stille, tungsindig Dreng,
lærvillig og hurtig, men sky og tilbageholdende mod Kammeraterne;
hans Levnet lader Forfatteren sin Fortæller skildre.*) Da de begge
er bievne Studenter, slutte de sig sammen et Øjebliks Tid, og
Fortælleren troer sig forpligtet til at prøve paa at helbrede denne
underlige Sygdom, som han. ikke synes ret at forstaae; men Livets
Færd gjør snart- sine Fordringer gjældende til ham, saa at hall
rives hen, og glemmer Vennen, saasnart han taber ham af Sigte;
thi „den Ensomme" er taget paa Landet som Huslærer. Det er i
sin Orden, at den, hvem denne Tungsindighedens Orm gnaver,
foretrækker at tye ud paa Landet, ud i en fjerntliggende norsk
Dal, for det mere indviklede, for en frygtsom Natur utaalelige,
Virksomhedsliv, med sine mangfoldige Sammenstød og Brydninger,
som Kampen for Subsistensen nødvendig fører med sig i enhver
By. Istedetfor her at aabne sig for Omgivelsernes venlige
Imødekommen, slutter Staklen sig mere ind i sig selv, tyer endelig ud
til mere og mere afsides Egne, fra Præsterne, hos hvem han dog
i Begyndelsen havde taget Præceptorposter, til Bønderne, hvor
For-skj ellen i Tænke- og Levemaade gjorde ham end mere eensom, og
ender med at flytte ind i en lille Hytte i den yderste Udkant af en
liden Grænd i den fjerne Bygd, og indsuger nu uforstyrret
Ensomhedens søde Gift, indtil han sygner hen under dens Kvaler. I en
saadan Forfatning finder Universitetsvennen ham, blot for at komme
tidsnok til at være Vidne til den Forældedes, Afkræftedes Død, i
hvad man ellers kalder for Mandens kraftigste Alder.
„Den Ensomme," som han her er skildret, er ikke af den
Slags stille contemplative Naturer, hvis fine Sands vanskelig taaler
Berøring med Yderverdenens grovere Elementer, men som dog har
Blikket vendt udad mod Verdenslivets Ideer, som i eensom Ro sysle
med store Tanker i den stille Arbejdsstue, som sætter Kræfter i
Bevægelse med Pen og Papir, og skaber sig Berømmelse over en
*) Der er et Moment, som baade Fru Hegermann Lindencrone og A.
Munch tager med, men som ikke beröres her, det er „den Ensom*»
mes44 Kejtethed. Det horer nemlig ikke væsenlig med til Ensom*
hedens Begreb, men er blot en Fölge af, at han er „timid44
mistænksom og — forfængelig.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
