Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. „Den Ensomme,“ en Anmeldelse af Cand. mag. Philip Weilbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidde nvirksomme, og med ideal Begejstring drømme om Kamp for
Menneskeheden, den de virkelig elske, men bestandig forstyrres ved
Omverdenens Afstand fra Idealet; en saadan Ensom, med det samme
Sind, men af en modig Characleer, saa at han gav sig til at brydes
med de stridige Omgivelser, istédetfor feig at flygte, og saa
hensat i en tvungen Ensomhed, saa at Ensomhedens stolte Sløvhed
med eet blev vendt om til ydmygende Kval: han maatte vel føle
Ensomhedens Ulykke saa stærkt, som noget Menneske kan gjøre det.
Uden at komme ind paa Experimentets Omraade, foreligger
dette, ikke alene i et Digterværk, som kunde siges at støtte sig til
Livet, men endog i en historisk Fortælling, idetmindste efter
Forfatterens eget Sigende. I en Novelle, betitlet „Seul“ udkommen
1857 fortæller og udvikler nemlig Forfatteren til „Picciola,"
Sain-tine, netop dette, i Alexander Selkirks Historie*).
, *) Der er to Momenter i Ensomheden, som foreligge litterairt, og som
derfor kan tages med i denne Udvikling, men maae finde deres
Plads i en Anmærkning, fordi de ikke höre hjemme paa det
æsthe-tiske Omraade. Det er, for det förste, de Antydninger, som Sören
Kierkegaard gjör i sit Skrift: „Stadier paa Livets Vej,w tredie
Afdeling^ „Skyldig? — Ikke-Skyldig?“ Experiment af Frater
Tacitur-nus. Side 126 (gi. Udg). „En Spedalsks Selvbetragtning** er et lille
særskilt Bidrag, men navnlig Side 288 udvikles1 der, i en
Reflexion om Vielsens Betydning for Experimentets Figur, hvorlunde
hans Tungsindighed förbyder ham at have nogen Fortrolig, medens
Vielsen fordrer, at hun, han ægter, skal have hans Fortrolighed.
Ensomheden kan, ved förste Ojékast, neppe tænkes rædsommere,
mere indgribende i hele Menneskets Tilværelse, men deels har han
en Stötte i den religiöse Strömning, i hvis Magt han er, deels er
han, i Kraft af den videnskabelige Consequens löftet höjere, end
Livet og Digtningen, som kun löfter paa æsthetisk Grundvold,
tillader det, uetop fordi han hverken er et Menneske eller en
Konst-skabning, men et Experiment, hvilket borttager Medlidenheden.
Saintines Figur Alexander Selkirk ganer ogsaa glip af
Fortroligheden, men ikke fordi han ingen Fortrolig tör have, men fordi
hans Idealitet, der bestandig er dreven ud i Ensomheden, er bleven
forvirret ligeoverfor Fortrolighed og Venskab. — Det andet Værk,
hvori man faaer Lejlighed til at see et Led af Ensomheden i en
ejendommelig Form, er Lord Byrons Levnetsbeskrivelse, hvori han
foreligger Læseren som Personlighed. Den halte Fod gjör ham
trodsig paa et fuldbaarent Menneskes fulde Rettigheder, og stiller
ham, dreven af den meest agtpaagivendc Skinsyge, paa Ismaels
Standpunct, hvis Haand er mod alle, og alles mod ham. Den
samme exelusive Stilling ville vi ogsaa finde hos Selkirk,
foranlediget ved hans Characteers Haardhed; men detForsög, der dog
nærmest synes at gjöre det samme Moment (en Legemsfejl, som föder
Ensomhed af sig) til Gjenstand for digterisk Behandling, er
Björnsens „Halte-Hulda;u thi en anden Bog af Saintine „Le mutilé,u
der skildrer en Mand, som ved Vold er berövet Hænderne og
Tungen, er bleven forkvaklet og uklar i Henseende til Problemets
Udvikling. fordi Forf. gjör ham til Digter. „Filoctettt hörer ikke med
her, hvor Ideen udvikles i dens Forhold til Samtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
