Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. „Den Ensomme,“ en Anmeldelse af Cand. mag. Philip Weilbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maaskee ifølge Bogens hele Plan ved, at det bestandig seer ud,
som om hans Menneskekærlighed strandede, ikke paa et enkelt
Afskum, men paa ethvertsomhelst Menneske, han stødte paa. Netop
derfor skulde det hænde ham at blive voldgivet noget nær den
nederdrægtigste Skurk, som man kan tænke sig, forøvrigt fra
Skildringens Side i mange Henseender Bogens bedste Figur. Da
Sel-kirk nemlig var kommen tilbage til Skotland, blev hiin unge
Gjæst-giverske nu forelsket i ham, og sagde derfor nej til en anseelig
Frier, £om havde gjort sig grundet Haab om hendes Haand, en
Skibscapitain Straddling, som i den Anledning hk Had til Seikirk.
For, saavidt muligt, at have ham i sin Magt, fik han ham derfor
lokket til at deeltage i en Expedition med den . bekjendte
Navigatör Dampier, under hvem Straddling skulde føre det ene Skib,
Paa denne Rejse fremskrider Begrebets Udvikling gradeviis
fra en ringe Begyndelse indtil Idealets Højde; thi, hvad der skildres
i Alexander Seikirk, er, hvorledes Ensomheden erobrer ham Skridt for
Skridt, først formedelst hans .Anlæg, og saa formedelst hans Skyld,
for endelig at blive hans Sjæls Lægemiddel, da Rædslerne have
naaet et svimlende Højdepunct. Seikirk har holdt sig for sig selv
hele sit øvrige Liv, og bærer sig ligedan ad paa denne Fart,
stolende paa at have nok i sig selv; da derfor Mandskabet efter
Fribytterskik slutter Kammeratskab to og to, er der kun en eneste,
som bliver tilovers paa begge Skibe, og det er Seikirk, hvis
mistænksomme Sind har stænget Døren til for alt Venskab. Alt gaaer
dog endnu ret vel, saa længe som han er paa Dampiers eget Skib,
men ved en Rivning, som hans Pirrelighed og Indesluttethed ogsaa
har givet Anledning til, faaer Straddling det vendt og drejet
saa-ledes, at Seikirk kommer over paa hans Skib og hermed slutter
Forf. første Deel af sin Bog, med det lidt vel tilspidsede men
betegnende Udtryk: „Tigeren havde Kloen i sit Bytte\u —
I Løbet af anden Deel bliver Seikirk mere og mere afsondret
fra sine Omgivelser, og en Landgang i Peru giver hans
besynderlige Tankegang en ny Vendiug: Disse Indianere med deres simple
Sæder og tillidsfulde Gjæstfrihed synes ham egenlig først at svare
til den Idee, som han gjør sig om Mennesket. En fangen Indianer,
som kan engelsk, lægger han strax Beslag paa, for at kunne komme
i Vexelvirkning med dette lykkelige Folkefærd, ved at lade ham
lære sig peruviansk. Og nu, da han er paa spændt Fod med
Capi-tainen, og med hele det øvrige Mandskab, føler han sig tilfreds
ved i Ensomhed at udkaste Planer til at gavne denne Folkestamme:
„Naar det var lykkedes ham at sondre sig fra alle, ak, hvor
følte han sig da ikke lindret, veltilmode, næsten tilfreds med sin
Stilling. Han var alene! Med sin Pibe til Selskab, med Blikket
fæstet mod Skibets hvirvlende Kjølvand, skabte han sig sin egen
Verden; han omstøbte det menneskelige Samfund, eller rettere han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
