Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. „Den Ensomme,“ en Anmeldelse af Cand. mag. Philip Weilbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilihtetgjorde det aldeles. Forfatninger og Love vare kun
Opfindelser af Magten for at underkue Menneskets naturlige Rettigheder.
Lykken forsvandt med Civilisationen; den Ulykke vilde han derfor
ikke bringe over sine kjære Ipdianere . . .“
Men hvad, der giver hele denne Deel af Bogen sin mørke
betydningsfulde Baggrund, er, at det, paa en vis Maade, er Straddling,
Bogens onde Aand, som driver den unge Mand dybere og dybere
ind i Consequenserne af sine Ideer, ved med Skinsygens
ubønhørlige Grusomhed bestandig at udklække Flaner til at omkomme
Selkirk paa en juridisk forsvarlig Maade. Uden at faae ham dræbt,
og uden at faae ham kuet, udvikler han blot derved’ stærkere det
vilde Menneskehad, som maatte gjøre ham dobbelt forelsket i
Ensomheden.
Men nu er det Øjeblik kommet, da Tilværelsen gjennem det
samme skrækkelige Redskab, som det har udvalgt til hans
Tugtemester, tager sin fulde Hevn over 8elkirk. Da Skibet anløber
Juan-Fernandezøerne, netop de samme Øer, hvorved de vare landede,
da Selkirk gav sig i Straddlings Vold, fatter Capitainen den Plan
at efterlade sin Fjende her, dog ikke paa den største af de to Øer,
som idelig anløbes af europæiske Skibe, men paa den mindste,
fjernere 0, som ingen kommer til, og som kun med Nød og neppe
kan øjnes fra den anden. For at være angerløs, indbilder han
Selkirk, at man er landet ved Kysten af Ny-Granada, for at forlokke
ham til selv at flygte fra sine Vogtere. Planen lykkes ogsaa; om
patten iler Selkirk bort ind imellem Bjergehe i det Haab lettelig
at naae til den engelske Coloni Popayan og derfra hjem; men da
han vel er borte, letter Straddling Anker, og efterlader ham i
forønsket Ensomhed paa en Kvadratmiils Land midt ude i det store
Stille Hav. Og idet Forf. nu har hensat den Ensomme i den størst
mulige Ensomhed, slutter han anden Deel med den Ulykkeliges
Jubel over sin indbildte Befrielse.
Medens Læseren veed, hvorledes Situationen er, maa Selkirk
forekomme ham desto mere komisk-rørende, naar han, inden han
endnu har opdaget, at han sidder paa en ubeboet 0 i det vide
Hav, beslutter sig til, at nyde nogle Dages, en Uges, ja endog en
Maaneds fuldkomne Ensomheds Lykke, men allerede efter den
tredie Dags Forløb begynder at føle Kjede og Tomhed, og tyer
til at læse for at faae Tiden til at gaae. Imidlertid hører han en
Larm, efter hans Formodning af Mennesker, og det er nok til at
gjengive Ensomheden hele sit Værd. Thi Tanken om Menneskenes
Nærhed er allerede Afbrydelse af Ensomheden, fordi saalænge Sjælen
er opfyldt af Frygt for at forstyrres af Mennesker, er dette en
Vexelvirkning med Udenverdenen, som ophæver den fuldkomne
Ensomhed. Frygten for at miste dette uskatterlige Gode, som han
nylig var nærved at kaste Vrag paa, bringer ham imidlertid til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
