Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. „Den Ensomme,“ en Anmeldelse af Cand. mag. Philip Weilbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anstille Undersøgelser, som lede til den Opdagelse, at han
virkelig befinder sig paa en ubeboet 0; men det var næsten for haardt
et Stød, selv for Alexander Selkirk:
„Jeg er adskilt fra den hele Verden," udraabte han, „fordømt
til at døe i Ørken, mere fængslet, og mere forglemt end den
asieste Forbryder, som dog, paa Bunden af den dybeste
Fængsels-kjelder, idetmindste har en Fangevogter ..."
Men efterat have gjort en omhyggelig Rejse omkring sin lille
0, forsoner han sig med sin Skjebne, og føler sig tilfreds med at
skulle leve fredeligt og roligt i dette jordiske Paradiis, som den
varme, smukke og frugtbare 0 tilbyder ham. Han glemte, at
Ensomheden ikke^ havde naaet sit Højdepunkt endnu; . thi han besad
en Mængde af Civilisationens Hjælpemidler, som Naturmerinesket
vilde mangle, naar han bestandig havde været overladt til sig selv
alene, og fremfor alt, han havde sin Bibel, som er en trofast Ven
i Nøden og en udholdende Følgesvend, om endog de første Ord,
den skulde forkynde ham, var disse: „Hvis Du er alene og Du
falder, hvo skal da opreise dig? Du vil forgaae i din Hovmod!w
Han indretter sig mere og mere bekvemt, og nyder i
langsomme Drag den Lykke, som er beskjæret- ham, men der behøvede
kun at gaae nogle Uger, for at han allerede skulde føle sig besværet.
„Hans Pande trækker melancholske Rynker, en vis Utilpashed, som
han ikke kan forklare sig, plager ham bestandig, et underligt
taage-agtigt Svæv holder hans Tanke fast." Han skyder Skylden paa
den Blomsterduft, som omgiver ham, og fælder derfor sine
nærmeste Træer og oprykker Blomsterne; men Ondet vedbliver! Nu
veed han det; han mangler Tobak! Den maa skaffes. Efter nogle
forgjeves Forsøg finder han virkelig et brugbart og behageligt
Surrogat; men hvad nytter det ham? „Tiltrods for denne saa længe
attraaede Nydelse, tiltrods for Piben, kommer dog den samme
hemmelighedsfulde Uro, den samme Utilpashed igjen, og plager ham
paany." „Lad os ikkedestomindre skynde os at tilføje," siger
Forf. „ at i denne første Periode af hans Eneboerliv er Selkirk Sleven
et., bedre Menneske. Hans aandelige Evner ere voxede i Kraft og
Fylde, hans Religiøsitet har udfoldet sig, og nu, da intet
Menneske kunde nærme sig til ham, var det til Gud, han vendte sig i
Bønnen, for at faae Kraft til at udholde sin Prøvelse."
Hvis vi vilde tænke os, at denne Cuur var bleven anvendt
mod „den Ensomme," som vi kjende fra A. Munchs Novelle, da
vilde han vistnok have været helbredet omtrent ved dette Tidspunct;
Vennen skulde da komme og føre ham tilbage til Verdenslivet som
en god og nyttig Borger. Men Alex. Selkirk skulde, gjennem en
kort Lykkesperiode, paany beredes til at undergaae en endnu
strengere Tugt.
Det var ligesom om Selkirks Fremgang 6kulde høste sin øje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
