Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig overhoved det Umiddelbare, det Naturlige, der kun
kan være og realiseres paa en udvortes Maade, det Andet
derimod det af Friheden i Kraft af Ideen og som Ide satte,
det Ideale, det Aandelige, det Hellige, hvilket ogsaa med
Hensyn til Keiserdømmet betegnedes derved, at Karl blev
Keiser af Guds Naade og kronedes af Paven. Medens
altsaa Ideen hos Romerne fremtraadte som national
Naturdrift, som en umættelig Erobringssyge, der gjorde Romerne
til Alles Fiender og den romerske Magt til en
Jaggernaut-Vogn, under hvis tunge Hjul alt eiendommeligt Folkeliv
og al Folkefrihed knustes, blev den nu ved Karl den
Store en af Alle anerkjendt, af Gud selv gjennem hans
Statholder paa Jorden stadfæstet og helliget Ide;
Keiserdømmet blev den af Gud selv indsatte Øvrighed over al
Øvrighed, Toppunktet af al verdslig Myndighed, dog
ialfald senere som verdslig Myndighed, den hellige,
Pavedømmet, underordnet. Imidlertid klæbede der endnu
Noget af den romerske Umiddelbarhed og Udvorteshed ved
den: Meningen var den, at alle Lande skulde umiddelbart
underlægges Keiseren, alle Kroner forenes paa hans
indviede Hoved, hvilket ogsaa virkelig skede med de tre Lande,
der alene dels allerede havde, dels netop ved denne
Erobring fik den verdenshistoriske Betydning i Europa, de Lande,
der paa den Tid vare, eller, navnlig hvad Tydskland
angaar, netop derved bleve Verdens egentlige Culturlande,
nemlig Frankrig, Tydskland og Italien. Der var endnu
ikke noget anerkjendt System af Riger med Keiserdømmet,
som Slutsten, tilstede: al politisk Selvstændighed skulde
opsluges af denne Universalraagt, og ligesom Guds Kirke
var én, og Verden havde et geistligt Overhoved, saaledes
skulde Verden ogsaa udgjøre ét Rige og have ét verdsligt
Overhoved. Medens altsaa det gamle romerske
Verdensrige fra først af var Noget absolut verdsligt og vanhelligt,
der, som saadant, var den øvrige concrete Virkelighed
sideordnet og derfor var en Bygning, for hvilken Tomten
maatte ryddes ved Tilintetgjørelse af det tidligere politisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
