Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestaaende, forholder det sig derimod omvendt med det
nye romerske Keiserdømme, det karolingiske. Det
karolingiske Keiserdømmes Ide havde en umiddelbar og derfor
abstract Hellighed; det var derfor uendelig ophøiet over
og kunde ikke egentlig anerkjende den endelige, concrete
Virkelighed, Nationaliteterne. Den Udvikling, det har
gjennemgaaet, er ogsaa netop det Omvendte af det romerske
Verdensriges: medens dette begyndte, som det rent
Verdslige og Vanhellige, men ved at concentreres i et Individ
slog om i det absolut Hellige, det ligefrem Guddommelige,
var derimod hint i sit Princip det abstract Hellige og slog
netop derfor, som vi senere skulle se, ved Habsburgerne
om i det rent Verdslige.
Det laa imidlertid i denne det karolingiske
Keiserdømmes principielle Idealitet, at det, som vi allerede have
bemærket, mer oversaa, end tilintetgjorde Virkeligheden,
og deri ligger videre Muligheden af en Reaction fra dennes
Side og derigjennem af Ideens nærmeste, sunde Udvikling.
Det næste Skridt, der var at gjøre til en aandigere
Opfatning og Virkeliggjørelse af Universalmonarchiets Ide, var
det, at den concrete Virkelighed skaffede sig Luft ved
tildeels at sønderrive eller ialfald at løsne det Baand,
hvormed Ideens Almindelighed holdt den omslynget, og Dette
skede ved Forliget til Verdun 843, hvorved den
forargelige Strid mellem Ludvig den Frommes Sønner endte.
Ved dette Forlig fik Europa i det Væsentlige den politiske
Skikkelse, det senere har beholdt; der oprettedes 3 Riger,
som, uagtet Keiserdømmet vedligeholdtes, forenet med det
italienske Kongedømme, dog formelig anerkjendte
hverandres Selvstændighed. Nationaliteterne ble ve den egentlig
substantielle eller selvstændige politiske Virkelighed; men
paa den anden Side skulde de netop ikke være
selvstændige, de skulde være Keiserdømmet underordnede, om man
vil, dets Accidenser, og saaledes blev den politiske
Organisation en Selvmodsigelse, som overhoved Selvmodsigelsen,
den uforsonede Dualisme, er Middelalderens væsentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
