Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Særkjende (Helligt og Verdsligt, Cultur og Nationalitet,
Autoritet og videnskabelig Forskning, Statens Myndighed,
repræsenteret af Kongen, og den fri Personlighed,
repræsenteret af Feudalaristokratiet; Altsammen Modsætninger, der
lade sig føre tilbage til Grundmodsætningen mellem Ide og
Virkelighed).
Den Umiddelbarhed, der endnu klæber ved
Enhedstanken, og som bringer den i en uforsonet Strid med
Virkelighedens Mangfoldighed, viser sig ogsaa deri, at den
endnu er løsreven fra den Jordbund, hvoraf den er
fremspiret, at nemlig Keiserdømmet endnu er umiddelbart Et
med det italienske Kongedømme; men ved Otto den
Stores Kroning til romersk Keiser 962, ved Keiserkronens
endelige Overdragelse til Tydsklands Konger, blev
Begyndelsen gjort til at løsgjøre det fra denne Forbindelse, skjønt
de tydske Keisere længe vedbleve at gjøre Paastand paa
Herredømmet i Italien, som Noget, der var nødvendig
forbundet med Keiserdømmet. Ved denne Keiserdømmets
Overgang fra de store Erindringers Land, Italien, til
Ideernes Land, betegnes dets Overgang, om man vil, dets
Forklarelse, dets Sublimation, fra at være en umiddelbar
Arv fra Fortiden til en Ide, der væsentlig tilhørte Tiden
selv, og først nu, i Tydskernes Hænder fik Keiserdømmet
sin udprægede middelalderske Charakter. De tydske
Keiseres Stilling var eiendommelig: paa den ene Side havde
de at hævde deres Magt, som Tydsklands Konger
ligeoverfor Vasallerne, Fyrsterne, som Keisere ligeoverfor
Kongerne, og paa den anden Side havde de, som de egentlige
Indehavere af al verdslig Myndighed, at hævde dennes
Selvstændighed ligeoverfor Hierarchiet, der repræsenterede
det Ideale i Forhold til Vasallerne. Da den germaniske
Verden, som Karl den Store havde søgt at sammensmelte
til Et, igjen havde opløst sig i en Flerhed af Stater,
bevarede Keiserdømmet Enhedstanken; men ligeoverfor hin
Flerhed af Stater med anerkjendt politisk Selvstændighed
og med udviklet Nationalitet blev Keiserdømmet væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
