Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overhoved, og som Pave tillige Keiser d. e. Hersker over
Jordens Konger; den russiske Keiser er først og fremst
Keiser og, som saadan, tillige Pave. Den dybere Grund til
denne Modsætning ligger, som det af det Foregaaende let
vil sees, i Forskjellen mellem de to Kirkers
Grundprinciper, hvilken Forskjel kort kan udtrykkes saaledes, at den
ene er Gud Faders, den anden Gud Søns. Vi have
ovenfor seet, at efter den græsk-katholske Lære Aanden
udgaar fra Faderen alene og saaledes ikke indeholder
Aabenbaringsprincipet i sig; hin det Guddommeliges
Virkeliggjørelse og Virkelighedens Fuldendelse, som Aanden er,
sker altsaa ikke derved, at Gud fuldstændig meddeler sig
til, indgaar i Endeligheden; den Magt, der her skal virke,
kommer til at staa i samme Forhold til Gud, som ethvert
Menneske staar til Skaberen, nemlig som blot Redskab,
vistnok det udvalgte, men dog ikke, som den, der ved sig
Et med Gud, som hans Fortrolige og Medarbeider, og
bliver derfor væsentlig en verdslig, ikke en geistlig, med
andre Ord: Forfatningen bliver theokratisk, men ikke
hierarchisk, som overhoved den græsk-katkolske Kirke ikke
har en fra den læge saa skarpt adskilt hellig Stand, som
den romersk-katholske. Hvad her er sagt om den
græsk-katholske Religion, gjælder naturligvis i endnu høiere Grad
den muhamedanske, hvor Principet for Guds directe
adæqvate, absolute Aabenbarelse, hans Indgaaen i Kjød og
Blod, nemlig Sønnen, Ordet, ganske mangler. I den
romersk-katholske Kirke er det anderledes: her udgaar den
Helligaand fra Faderen og Sønnen i Forening, altsaa fra
Gud, som den sig i absolut Form aabenbarede, og
Overhovedet for den Institution, der ikke blot historisk, til en
enkelt Tid, men vedvarende gjennem alle Tider og
omfattende den hele Virkelighed aabenbarer Gud, bliver
saaledes ikke blot et Guds Redskab, men en Aabenbarelse af
Gud, en Person, hvori Gud forherliger sig, altsaa en
hellig Person. At ogsaa Keiseren, som af Gud udvalgt og
sat over alle Andre, er hellig, er en anden Sag; denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
