Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Objectivitet (Statsforfatning, Religion, Kunst og Poesi, Nationalitet,
Stænder, fremragende Individer &c).
Medens Tydskeren, som ovenforbemærket, har Tanken
i sin levende Udvikling, som den, der stedse sætter ud af
sig, stedse krystalliserer sig i klare, bestemte Former, men
kun for stedse paany at gaa ud over dem, opløse dem i
Uendeligheden, har derimod Franskmanden væsentlig
Tanken i sin abstracte Klarhed og Bestemthed, som det Almene,
det med sig Identiske; han fordrer derfor overalt
forstandig Systematik, begrebsmæssig Conseqvens og Correcthed
og, som Udtryk derfor, Klarhed, Bestemthed, Afrundethed,
Concished, og Elegans i Formen. Elegans er netop
Skjønheden, forsaavidtsom den abstracte Almindeligheds,
Regelmæssighedens Moment bliver overveiende deri, og den
træder derfor i den romerske og den franske Literatur, med
Hensyn til Formen i Stedet for Skjønheden i den græske
og den tydske, ligesom med Hensyn til Indholdet i hine
Literaturer Tankens Klarhed og Bestemthed træder i
Stedet for dens Fylde øg dens Dybde i disse. Med Hensyn
til Forholdet til Objectet indtræder i Frankrig Tanken, som
i Tydskland var den umiddelbare, concrete, i et andet
Stadium af sin Udvikling: den reflecterer sig her til abstract
Enhed og Almindelighed, og, idet den saaledes bliver sig
sin høiere Ret imod det Enkelte bevidst, til Regel,
hvorunder den objective Mangfoldighed skal indordnes og bøie
sig, til Lov, der staar ligegyldig ligeoverfor det Enkelte og
negerer det i Tilfælde af Strid. Medens saaledes
Tydskland er det theoretieke, Ideernes Land, er Frankrig det
theoretisk-praktiske Land, det Land, hvis Theori er
praktisk, og hvis Praxis er theoretisk, med andre Ord:
Maximernes, Principernes Land, det Land, hvor Tanken først
fremtræder med Fordring paa Realisation, hvor den
realiserer sig i sin første abstracte Almindelighed og ensidige
Bestemthed, og derfor Fremskridtets, Omvæltningens Land.
Den franske Aands Beskaffenhed, saaledes, som vi her
have skildret den, giver ogsaa den franske Politik indad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>