Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at staae i Vexelvirkning til dettes hele Lir, er dog paa den
anden Side netop denne Fordring udsat for nogen Misforstaaelse,
hvorom jeg anseer det for passende her at sige nogle Ord. Idet
man nemlig fremhæver den uimodsigelige Sandhed, at Universitetet
er til for Folkets Skyld, og væsentlig for at gavne dette, er man
undertiden tilbøielig til at trække Orændserne for snevre deels for
det Gavnlige overhoved, deels især for det Folkelige. Men ved
begge Dele miskjender man Universitetets sande Betydning. Man
kan vistnok have Ret i at ivre mod en gold Stuelærdom, man kan
medrette fordre, at Videnskaben ogsaa skal være frugtbringende for
Livat. Men man har stor Uret i at forlange, at denne Frugt stedse
skal være en umiddelbar eller direct, stor Uret i at ville udmaale
videnskabelige Beskjæftigelsers Værd efter det ligefremme praktiske
Udbytte, eller at ville tilskjære Universitetets Virksomhed ligetil
efter <let praktiske Livs Fordringer ved at ville udelukke Alt, hvad
der her ikke har en haandgribelig Anvendelse. Man skulde dog
erindre, at Universitetet fremfor Alt er en videnskabelig Anstalt,
at det efter sit Begreb og sin Natur kun kan tjene Fasdrelandet
derved at det tjener Videnskaben. Dets Existents som en
Nationalindretning er bygget paa, at Videnskaben ogsaa er et
Nationalbehov. Staten, heder det, forlanger Videnskabens Tjeneste. Men
Videnskaben er fribaaren, den kan ikke gjøre Slave tjeneste. Den
kan kun tjene paa det Vilkaar, at den behandles som Herre eller
rettere: i Virkeligheden er — idetmindste sin^egen Herre.
Videnskaben kan overhoved slet Intet udrette, uden den faaer Lov at
gaae sin egen Gang og forfølge sine egne Formaal, uden at
behøve for hveTt Skridt at see sig om og spørge, om dette ogsaa
kan bidrage til at bringe Noget i Pungen. Det er vel nok, at
man mere og mere begynder at indsee, at selv den materielle og
økonomiske Bedrivt, selv det ydre Liv ikke kan undvære
Videnskabens Hjælp* og de Spørgsmaal, som man i saa Henseende fra alle
Kanter stiller til Videnskaben, blive stedse flere. Nu tænker En
og Anden sig, at Videnskaben ikke skal have noget Andet at
bestille, end blot at staae paa Pinde for at besvare disse Spørgsmaal.
Men Betingelsen for at Videnskaben skal være paa nogen Maadé i
Stand til endog blot at besvare et eneste af disse Spørgsmaal, er
at den overlades til sig selv og forfølger mangt et Maal, der just
ikke skjønnes ligetil at bringe noget praktisk Resultat. Thi
Videnskaben naaer ikke sine Resultater uden ved omfattende,
sammenhængende, paa sig selv beroende Undersøgelser; hvad det praktiske
Liv derimod umiddelbart fordrer, er somoftest kun ganske enkelte,
løsrevne Resultater snart i Øst og snart i Vest. Naar Videnskaben
væsentlig vilde indrette sig efter disse Fordringer, vilde den opgive
sig selv og saaledes ikke engang kunne fyldestgjøre i det, hvori man
netop trængte til dens, til Videnskabens Hjælp. Troer man f. Ex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
