Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Mathematiken vilde blive i Stand til at udføre de mangeslags
Beregninger, man ofte fordrer af den, dersom den ikke drev en
Mængde Undersøgelser over abstracte Størrelser, Undersøgelser, som
den udenforstaaende, blot praktiske Mand er tilbøjelig til at
betragte som Leg og ufrugtbare Grublerier? — Saaledes maa Folket,
hvis det isandhed vil have Gavn af sit Universitet, vogte sig for
at kræve altfor udelukkende umiddelbar Nytte af dets Virksomhed,
vogte sig for at „forcere det til Ydelse af Frugt," — eller
overhoved madlc det med en fremmed Alen, vogte sig for fra et ydre
politisk eller økonomisk Standpunct at ville gribe ind i dets
Organisation eller bestemme Grændserne for dets indre Virksomhed.
Man maa, efter Digterens Ord, smukt lade
„dets underlige Lampe brænde fort
og ikke pudse Vægen altfor knapt,
da ellers let den kunde slukkes.u
Men naar saaledes det videnskabelige Instituts Dygtighed sely
til at give det ydre, praktiske Liv den ligefrem forlangte
Veiled-ning nødvendig forudsætter, at det udvikler sig med en vis Frihed
og væsentlig overlades til sig selv: saa bliver Nødvendigheden heraf
end mere indlysende, naar man overveier, at Universitetet og
Videnskaben dog ogsaa har en anden Opgave end blot at -spille
»sagkyndig Consulent" for det økonomiske og politiske Liv. Man kunde
fristes til at sige, at Videnskaben netop er allernyttigst, forsaavidt
den er aldeles unyttig, og jeg maa bekjende, at jeg som Lærer
ikke sjelden pleier at advare de unge Mennesker fra at studere
Videnskaben under den^ Forudsætning, at den skal være dem eller
Andre til Nytte. Men for her ikke at forarge ved saadanne
para-doxt klingende Yttringer, vil jeg snarere sige, at den største Ny tte,
Videnskaben stifter saavel for Samfundet som for den
Enkelte, bestaaer i den Aandens Opløftelse over alle
Nyttighed s-Hensyn, som den for sin egen Skyld drevne
Videnskab medfører, i denne rene Interesse for Sandheden, for det
Evige, hvorved først Mennesket bliver virkeligt Menneske, lever
et isandhed menneskeligt, indholdsrigt Liv og ikke gaaer tilgrunde
i den blotte Ernæring. Det maae vi dog stedse erindre — det
er en Sang, som ikke kan synges for ofte — at Mennesket lever
ikke af Brød alene. Jeg paastaaer saaledes, at V i d e n s k a b e n b l o t
som Videnskab, Videnskaben for sin egen Skyld er et
uomgjængeligt folkeligt, almeenmenneskeligt Behov.
Og især for et Folk, som det norske, der som vi have seet,
for-trinsviis skylder Ideen og den frie Aandscultur sin Tilværelse, et
Folk, der strax ved sin Fremtræden i Staternes Række har hævet
Frihedens Banner, et Folk, der saa at sige er oprundet i dette, i
Videnskabens Aarhundrede og i hvis Skjebne det laa, at det netop
i et videnskabeligt Institut skulde finde den første Realisation af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
