Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Fsrste Tidsrum. Femtende Capitel.
forandrede Stilling, den voxende Folkemengde, meest paa ringe Mands Haand, og
Menneskets uafbrudte og heldige Streben for at forbedre sin vhysiske Stilling nnder
en storre Ligegyldighed for den moralske. Hverken i Skolerne i Byerne eller paa
Landet indtagcr Underviisning i Christendom og Moral en saa bred Plads i Tkole
lerdommen som forhcn. Tidens Tarv og Tidens Aand krcever andre Studier ved
Siden af hiint. Vi indlade os ikke iat bcdomme Udskeielsens Art eller Forandringens
Verd, men udkaste Tidens Billede uied Tidens Farver. Byerne ssnlle visseligen i
vor Tid ei klage over, ai de ikke have faaet deres Lod af Statens Omhu for deres
Opdragelses-Vesen. De lcerde Skolers og Middelssolernes Antal er betydeligen
foroget, Lcrrernes Antal udvidet, og Universitetet er plantet i Landet selv. Hiin
Tid nod ikke denne rige Understottelse paa Opdragelsens Vei. Latinffolerne vare
fcerre, og den studerende Ungdom maatte sendes ud af Landet til et fjernt Universitet.
Opdragelfesmidlerne i alle Stender ere saaledes i vor Tid sterc, saavel med Hensyn
til den lavere som til den hoiere Oplysningsgrad; men Tidsaandcns Retning, under
det store Omfang af Livets Nydelser, og under Forviklinger paa Handelens og
Virksomhedens Vei, gjor Opdrag^lses-Verket vanskeligere og dets Virkning mindre
velgjørende. For Almuens Underviisning i Byerne gjordes ligesaalidt da som nu nogen
Opofrelse fra Statens Side ; men den overlodes aldeles til Kommunens egen Omsorg.
Det er forft i den seneste Tid, at Statens rige Fond for Oplysningsvcesenet har
aabnet en Understottelse for Almuens Opdragelfesvcesen i de paa flere Steder anlagte
Skole-Eeminarier.
Den private Underviisning var forbunden med storre Vanskeligheter dengang end
nu, da det ikke var saa let at skaffe duelige Lcerere. De bcdfte Subjekter ved
Universitetet udkaaredes som oftest til Lcerere for danske Adelsmends Born, som ikke
alene undervistes i Foreldrenes Huus, men ofte lcdsagedes paa udenlandske Reiser af
sine Lcrrere. Der var derfor et mindre Udvalg at gjore af dhgtige Lcerere ved
Universitetet, og det er nu lettere end fordum at trcrffe et godt Valg af Lcrrere til
privat Underviisning i Foreldrenes Huus, og Forceldre, som ere engstelige for deres
Vorns Kharakteer og Scrder, behove ikke at sende dem til Latinskolen, for at forbe
redes til den akademiske Dannelse’). De Etuderendes Stilling ved Universitetet var
mindre god end den siden er bleven. Det var et Scrrsyn paa den Tid at fin de
ved Universitetet Dnglinge, som henlevede de akademiske Aar i utrcrngt Stilling, og
der behovedes mere da end nu til at leve et sorgfril Liv, fordi Priserne paa Livets
Fornodenheder og Veqvemmeligheder vare storre end nu, medens den storre Dccl af
de Studerendes Forceldre — mestendeels Embedsmend — ikke havde storre Indtcegter
end nu omstunder. Der vil saaledes f. Er. findes stor Forssjel imellem de Stude
rendes Dragt og Levemaade ved Kjobenhavns Universitet mod fordum, ligesom det
norske Universitet i denne Henseende fremstiller et muntrere Billede end det kjoben
havnske i hiint Tidsrum, endskjont Billedet i andre Henseender monne have sin
Skyggeside.
Religiositeten paa Landet, forsaavidt den yttrcr sig i lagttagelsen af kirkelige
Ceremonicr, har ikke undergaact nogen saa merkelig Forandring som i Byerne. Vor
Land-Almue besoger cndnu flittigen Herrens Huus, og Separatister, som afsondre sig
fra Kirkens Sakramenter, ere endnu paa Landet sjeldne at findes. Tidens Aand og
den voxende Omsorg for at tilveiebringe materielle Nydelser har ikke der bevirket
nogen saa stor Forandring i begge Tidspunkters Levemaade, og har ikke kunnet
’) Jyerfattereu Ijattbe 3 Særere hjemme i jine Forandres Huus, fora alle vare nbt)a(a,tc
as Professorer i Kjo^cnhavu, og nsde en bsi Lon; men de var? alle uduelige og
«vidende, og han blev i ftt 16t>e Aar sendt til en 2attø|We i Danmark, hvor hau
blev sat i en af de nederste Classcr. slfr. Bio^rap! icn ovenfor.^
2 ) [SKan erindre, at dette er skrevet i 1842.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
