Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Sjctle (£avitf{.
194
bladende Norden. Han elskede Nordmend hoit, han havdc levet glade Dage i Norge.
Hvo vil undre sig over, at det smertede ham at rive fig los fra denne Forbindelse,
og om han onskcde at fortsette den; men disse Folelser lcdcde ikke hans Skridt
saalenge han var dansk Undersaat, — losrevet fra Norge var det hans Pligt ganske
at opofte sig for sit uye Fedreland’).
Grev Wedel håndlede i denne Eag med sin sedvanlige Aabenhed, der stundom
grcrndsede til en Uforsigtighed, som maatte give Anledning til Miskjcndclse og Daddel.
Han gav sin politiske Mening til Priis i Eenrumssamtalcr og i Flcres Ncrrvcrrelse,
han dulgte den hverken for sine Venner eller for meer eller mindre ham bekjcndte
Landsmend, og paa denne Maade bleve hans politiske Grundsetninger bekjeudtc
vaade i Danmark og Norge. Havde Wedcl anscet Foreningsplanen moden til Udfo
relse paa den Tid, da havdc han aabent ftemtraadt som dens Forfremmer. Wcdel
var skikket til at lcrgge en Plan m:d Dristighed og udfore den med Kjekhed og Mod,
men han slyede hemmelige Reuter og Morkcts Gjerninger. Der var saaledes ingen
Mand i Norge, hvis politiske Tro var mere bckjeudt end Wedels, og haus hele Liv
igjcuncm laa hans Mening om Fedrelandets Ttilling, om dets Vcskjemmclse og
Heder, saavelsom om bctydningsfuldc Mcrnds Ferd og Vesen, som i et Speil for
dans Landsmends Dine. Der er neppe nogen Landsmand, som har staaet i nermere
tilfeldige eller bestemte, flygtige eller varige, Forhold til Wedel, som jo har havt
Beviser paa hans aabne Mcddelelscr , der sedvanlige» kun er Fortroligheoens Gave.
Ingen Under altsaa, at haus politiske Meuinger trengte md i den danske Konges
lsabiuet og der vakte Ugunst og Mistillit», men Wcdel var i hoi Grad i Besiddelse af
sine Landsmeuds Hoiagtelst og Tillid; Nationen gjorde ligcsom hans Skjebne til
sin, og den danske Konges milde Sind tillot» ingen Voldsomhed. Ikke heller er det
at undres over, at Wedels Navn i hine Dage nevnedes paa forskjellige Maadcr,
eftersom de Ord, der laa paa hans Tunge, tekkcdes eller mishagede de Oren, som
optoge dem. I alle Tilfeldc maa det bringes til Eftcrverdeucn, at Wedel her i
Landet forst og alvorligen opfattede Hensigtsmessigbeden af den skandinaviske Forening,
aabent udtalte sin Mening i store og i smaa Krcdse, og at han kun valgte saadanne
Midler til Planens Udftrelse, som kunde bestaae med Klogftabeus, Wrens og den
sande Fedrelandskjerligheds Forskrifter.
Syveude Capitel.
Tronsslgrr-Villgrt i Sucrigc og Chrislian Augusts Forhold til lamme").
Gustav Adolph var afsat, en alderstegen Fyrste bavde forelobig indtaget bans
Sede, og en Rigsdag sammenkaldtcs til ørebro den Iste Mai 1809 for at overveie
’) [3 Bilag No. 45 levere di et cg<ill’<r»digt fortrollet Vrev fra $diibfen til General
v. Kiossh af 28de Juli 1809, font stadfirsttr disse Forfatterens Mriuqer om Priudstns
Stemning kort tfter hans Valg. Hans famtiige ciibnu bcvarcdo Breoe til Krogh ville
fitart blive trykte paa et andet Tted.^j
2) sDa forfatteren nedskrev bettc Kapitel, kjcudte han ikke bet sideu modtague Statsskvift
af Prindscu af Auqustenborg, som hau har trytt i sorst: Udgave under Nav» af
(^ri|tiau Augusts Apologie, o^ som hcr er optagct i Bilag No. 41. Vi udhave
denne Omstcrudighcd, fordi ben godtgjer, at Fon’., selv iiben denne Kilde, i det Hele
kar fremstillet Tronfolgervalgets lyang paa samme Maade som Prindscn selv. Udq.
l»ar an>eet det mindre bcusigtsmcessigt at foretage de Smaaforandriiisser, som Fors.
vistnok selv vildc have gjort, om t»aji bavdc bavr Apologien fpv sig, og bcuviscr alcnc
cen Gang ftr allc til dcnne.j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
