Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Andet Tidsimu 11. Fireogtredlvte Capitel.
mig enige i at gaae til Stiftamtmand Thygeson, som den hoiefte Gvrighedsverson
paa Stedet, og som den Mand, der med sin meget dannede Forstand og skarpe poli
tiske Blik i Almindelighed ansaaes for at have en stor Indflydelse paa Prindsen, for
at forebolde ham de Folger, det Skridt, Prindsen efter Rygtet stod i Begreb med
at gjere, vilde have for Norge, og at formaae ham til ved sin Indflydelse at soge
at afvcerge det. Begge ovennevnte Mcrnd gik fra mig, for at udfore nogle Forret
ninger, de i Byen havde at besorge, med Loste om at komme tilbage til bestemt
Tid. Da dette ikke stede, gik jeg ene til Stiftamtmanden, som forsikkrede, at han
ikke havde hort tale om Bevegelse hverken i Armeen paa Grcendsen, eller noget andet
Sted i Riget; men at det var vist, at Prindsen vilde lade sig udraabe til Konge,
bvortil han havde fuldkommen Ret. Da jeg benegtede Prindsens Ret til Norges
Trone, fremtog Thygeson den danske Kongelov, og viiste mig deri den Artikel, paa
bvilken Prindsens Ret skulde vcere grundet. Mine Bestrebelser for at godtgjere, at
den anforte Lovbestemmelse modtog en anden og efter min Formodning rigtigere For
tolkning, og min Paaviisning af dens historiske Grund, vare ikke istcmd til at bevege
ham til at frafalde sin Paastand. Han var, lagde han til, saa meget meer over
beviist om Rigtigheden af sin Fortolkning af den omtvistede Lovbestemmelse, som han
Aftenen i Forveien derom havde talt med Gtatsraad Treschow, som var fuldkommen
af samme Mening. Med Treschow kom jeg ikke til at tale derom, da min Upasse
lighed i de Dage endnu ikke tillod mig at gaae ud, og jeg strar efter at vere refti
tueret gjorde en lille Reise til Vollebcek, bvorhen jeg af Sorenskriver Falsen var
indbnden tilligemed Kammerherre P
. Anker og Professor Platou, for at give ham
vor Mening tilkjende om det Udkast til en Grundlov, han havde utearbeidet.’)
,’Den 16de Februar modtog jeg om Morgenen meget tidlig — Klokken mellem
2 og 3 — Ordre fra Prinds Christian at mode endnu samme Dags Formiddag til
et bestemt Klokkeslet paa Eidsvold. Nesten til samme Tid som Ordren indlob, lod
Thygeson mig ved en Tjener anmode at komme til ham, forend jeg tiltraadte Reisen
til Gidsvold. Thygeson sagde, at ban nu havde erfaret, at der paa flere Steder i
Landet vare Uroligheder igjcrre, men at Prindsen desuagtet havde fast besluttet at
tiltage sig Kongemugten. Han bad mig soge at formaae Prindsen til at afstaae fra
dette Forset, hvortil jeg svarede, at jeg, som ingen nermere Adgang havde havt til
Prindsen, i denne Henseende vist Intet vilde kunne formaae, idet jeg tillige erindrede
ham om vor forrige Samtale.
Paa det sidste eller nestsidste Skifte fik jeg til Skydskarl en meget gammel
Bonde, som straz indlod sig i Samtale med mig og svurgte, hvorfor der i Dag
reiste saa Mange til Prindsen paa Gidsvold. De stal vel, kan jeg tenke, sagde
ban, med Prindsen overlegge, hvorledes Norge stal overgives til Sverige; stal Du
vere med i dette Lag, da maa Du for Guds Skyld aldrig give din Stemme til
at Norge overgives til Sverige; jeg vil, forsikkrede han, give mit og Mines Liv og
Alt, for ikke at opleve den Dag, da Norge bliver underkastet Sverige", og han endte
sin Forsikkring med disse Ord: men hvad Du siger eller gjor, saa husk for Alting
paa, at Gud er ataat (tilstede)." Hvilken Virkning den gamle Bondes Ord havde
paa mig, behover jeg vist ikke at sige. — Det var langt over Middag, da jeg kom
til Gidsvold, hvor de andre Mend, som vare tilsagte at mode, Alle bver iser alle
rede, saavidt jeg veed, havde havt privat Samtale med Prindsens. Jeg havde
neppe afkastet Reiseklederne, forend jeg blev kaldet til Prindsen. I Forstue» modtog
Agent Nielsen mig med folgende Ord: Prindsen vil endnu vere Gnevoldskonge.^
Nielsen, en Mand af meget bestemt Cbarakteer, elskede med Varme og oprigtig Kjer
lighed sit Fedreland, for hvilket han var beredvillig, naar paakrevedes, at gjore de
’) Ved dette Mode, som vårede i 2 Dage, var oasaa sAdtastets Med-Fvrfatter^ Adler,
bengang Larer ved Skolen i Frederikshald, tilstede,
y Ikke Alle havde havt privat Audience hos Prindsen, som nedenfor vil sees.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
