Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Nyheder. Grundlovs-Principerne. 409
den svenske Kronprinds til Feltmarffalk Essen, i hvilke han yttrer sin store Forundring
over Prinds Christians Fremfcrrd’). Disse Breve vare ikke ssikkede til at berolige
Gemytterne, da de deels indcholdt faktiste Urigtigheder med Hensyn til Nigets Stilling
og Folkets Tcrnkemaade, deels grundcde Sveriges Net til Norges Overgivelse paa
Argumenter, hvis Gyldighcd Norge ei kunde erkjende, og endeligen behandlede en
elsket Fyrste med en Ringeagt, som ingen Gjenklang fandt i Nationen. Disse Vreve
lcestes derfor med fast almindelig Uvillie. Den samme svenske Avis indeholdt imid
lertid andre Efterretninger, som vare mere nedslaaendc. Der paaberaabtes officielle
Documenter, som beviste Englands Hensigt at undcrstotte Sverige, og deriblandt et
Brev fra Castlereagh til den svenske Minister, hvori det samme berettes om Keiser
Alexander, og hvori der med haarde Udtryk om Norges Fremfcrrd crklcrres, at Norge
skulde undertvingcs, om det ikke godvillige», forenede sig med Sverige. Disse Do
kumenter gjorde vel Indtryk paa de Tilstedeværende, men de formaaedc ikke at berove
Selvstcrndighedens Forsvarere Haabet om et lykkeligt Udfald af Prindsens hoie Planer;
thi man troede bestandigen, at den Stemme, som havde reist sig i England for
Norges Sag, skulde bevirke Englands Ncutralitet, ja endog dets Understottelse af
Norges Selvstcendighedskamp. Andre Medlemmer, som vare mere svagttroende, forc
viiste den Dag Breve fra England, hvori der fortaltes, at der var lagt Embargo
Paa norste Skibe, og at Communikationen med Norge var bcrvct. Men Efterretninger
af den Art gik kun fra Haand til Haand imellem dem, som havde samme politiske
Anskuelser, og meddeeltes kun de moderateste Selvstcrndighedsmcrnd, da de Ivrige
blandt disse vare jaa faste i deres Meninger, at ethvert Forsog paa at rokke dem
vilde vcrret forgjcrves, og kun have fremkaldt unyttige og bittre Tvistigheder imellem
Hovedpartierne.
Den 15dc April var Constitutionscomitccn i Arbeide baade Formiddag og Ef
termiddag, og overveiede de Grundscrtninger, paa hvilke Regjcringsformcn stulde bygges.
Man blev enig om at udelade de almindelige Grundscrtninger, Laanescetninger af
Philosophi og Folkeret, som findes i nogle andre Constitutioner, og som ogsaa vare
satte i Spidsen for det Adler-Falscnskc Udkast, og strar, skride til Constitutionens
positive Bestemmelser. For imidlertid at lette Arbeidet og gaae frem med Sikkerhet)
i sine Overveielser, besluttedes gjennem Comiteens Formand at forelcrggc Forsamlingen
de udarbeidede Principer til Antagelse. Disse Grundscetninger vare ftlgcndc:
,<1) Norge bor verre et indskrcenket og arvcligt Monarki; 2) Folket bor udove
den lovgivende Magt igjennem sine Reprcesentanter ; 3) Folket bor alene have Net
til at beskatte sig igjcnnem sine Representanter; 4) Krigs- og Frcdsretten bor til
komme Negenten; 5) Negenten bor have Net til at benaade; 6) Den dommende
Magt bor verre scrrstilt fra den lovgivende og udovende; 7) Trykkeftibcd bor finde
Sted; 8) Den evangelisk-lutherste Neligion bor forblive Statens og Negentcns Re
ligion. Alle Neligioussckter tilstedcs fri Religionsovelse, dog ere loder fremdeles
udelukkede fra Adgang til Nigct; 9) Nye Indffrcenkningcr i Ncerings friheden bor ei
finde Sted; 10) Personlige eller blandede arvelige Forrcttighedcr bor ikke tilstedes
Nogen for Fremtiden; 11) Statens Borgere ere i Almindclighed lige forpligtede til
i en vis Tid at vcrrne om Fedrelandet uden Hensyn til Stand, Fodsel eller Formue.
— Ncrrmere Bestemmelser og Indstrcrnkninger ville blive at tilfoie ovenanforte Grund
scrtninger ved Statsformens Udarbcidelse."
Et Exemplar af disse Grundscrtninger blev uddeclt til hver Representant, og
Debatterne om dem udsattes til den ftlgende Dag.
Den 16de April var en urolig Dag, paa hvilken Gemytterne gjcerede meer
end scrdvanlig. Strax om Morgenen var Posten ankommen og havde medbragt ad
stillige hverandre ganske modsigende Efterretninger, som til forffjellig Henfigt bleve
’) See Bilag No. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
