Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredic Tidsmm. Foiste Capitel.
410
satte i Omlob af de tvende Partiers Tilhengere. Fra Tonsberg berettedeS igjennem
denne Byes Representant, Carl Etoltenberg, der var en varm Forsvarer af Selv
stcrndigheden, at 30,000 Tonder Korn vare ankomne til norske Havne paa Vestlandet,
og at der fra Danmark gjordes Anstalt til flere Udstibninger. Representanten fra
Christianssand, O. C. Morch, som Horte til Tvivlcrne, meddeelte derimod en ved
Politiforhor bekreftet Efterretning, at de norske paa Nordstrand liggende Fartoicr vare
lagte under Embargo. Meddelelsen as disse Efterretninger satte Gemytterne i en
urolig Bevagelse, og frembragte Strid og tildeels Mundhuggeri mellem Medlemmerne.
Neppe havde Forsamlingen taget Scrde i den store Sal, og neppe var den ftrste
af Komiteen forfattede Grundscrtning forelest, forent» heftige Debatter aabnedes om
dens Udtryk. Holck vaastod, at der burde tilftics den forste Grundsetning de Ord:
og Regenten bcere Titel af Konge." Dette Forslag opvakte megen larmende Be
vagelse i Forsamlingen; man begyndte at tale i Munden paa hverandre, og Presi
denten, der ikke havde stor Fcrrdighed til at lede Thingets Forretninger med Held
under gjcerende Bevegelser, havde Moie med at holde Orden i Forretningernes Gang.
Dog hortes der ingen Klokke. Da imidlertid Rolighed nogenlunde var tilveiebragt,
reiste Wergeland sig og holdt en lang Tale,, hvori han gjennemgik de forskjellige
Regjeringsformer. Den var vist udarbeidet med Flid, og maatte kunne leses med
Interesse; men den fremsattcs ikke paa rette Sted, den hortes med Uvillie af hans
Modstandere, og nesten Enhver i Forsamlingen saa med Lengsel dens Ende imode.
Han blev derfor flere Gange afbrudt ved nogle af Tilhorcrnes Naab: til Sagen",
og da Holck endog forenede dette Naab med Hyssen, studsede Taleren derved og vilde
afbryde. Men Presidenten erklerede, at det maatte vere Wergeland, som enhver
Representant, uformeent at yttre sine Tanker om den Sag, der var under Behandling,
og at denne just dreiedc sig om den Regjeringsform , som skulde indfores i Norge.
Wergeland fortsatte dersor Forelesningen af sin Afhandling. Imidlertid blev Fore
draget ogsaa Presidenten for vidtloftigt. Han afbrod Taleren med det Sporgsmaal:
Maa jeg sporge Hr. Pastoren, om der endnu er meget tilbagc af denne Afhandling?"
Nu pakkede Wergeland sine Dokumenter sammen med de Ord: /,at han ei vilde be
svere Forsamlingen med et Foredrag, som ei sandt Behag." Derefter understottede
Falsen Holcks Mening, og endskjont Wed e l og Flere med ham paastode, at Regentens
Titel, hvorom Grundsetningen Intet taler, ei nu kunde komme under Votering, fordi
Reglementet forbod at ventilere om Noget, som ei i et foregaaende Mode var fremsat,
gik dog Falsens Mening igjennem med 78 Stemmer mod 29. Grundscrtningen kont
nu til at lyde saaledes : Norge stal vere et frit, uafhengigt og udeleligt Rige, og
Regenten stal fore Titel af Konge" ’). Wergeland og Hount tilfoiede Betingelser fot
deres Votum. Wergelands lod: leg stemmer for at Norge bor vere et indstrenket
og arveligt Monarki. Regenten forer Titel af Konge , saafremt Staten har Evne
til at soutenere dette Navns Verdighed og tillige sin Uafhengighed. Riget bor vere!
udeleligt." Hounts Betingelse var: at dersom Tronarvingen stulde mangle de for
nodne Naturanleg, og af den lovgivende Magt ved 3de gjentagne Dekreter erkjendes
uduelig, bortfalder hans Arveret, og en anden Prinds af Blodet konstitueres." I
denne Votering i det Hele kom allerede de forskjellige Meninger tilsyne. I de 29
Medlemmers Votering, som havde stemt mod Holcks og Falsens Tilleg, laa deres
Opposition mod Kongevalget.
Det til Bde Grundsetning gjorte Tilleg om lodernes Udelukkelse, opvakte ogsaa
nogen Strid. Midelfart fortsatte sit Forsvar i Comiteen for lodernes Antagelse
i en vakker og vel udarbeidet Tale, der var beriget med flere historiske Notitser, og
hvori han fremftillede det Inhumane og Intolerante i, at udelukke en stor Klasse af
’) stemmer Bryns Beretning, trykt i Rigsretssaaen mod Statsraad Vogt 1845.
S. 167-168. Vloms anf. Skr. S. 68.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
