Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Debatter om Principerne. 411
Medmennesker formedelst Troesforstjel af vort Statssamfund. Hans Mening under
stottedcs af Flere. Ogsaa Wcdel ansaa det for inhumant at udtalc lodernes Ude
lukkclse som en Grundlovsbestemmelse. Mod loderne talede iscer Grogaard. Han
fandt dct betcrnkeligt at hceve en saa crldgammel Bestemmelse, og ftygtede for at
Landet vilde blive oversvømmet med Udstuddet af denne stakrcnde Nation, som ikke
fandt sig bunden ved Landets Religion og Statsformer. Der fandtes, meente ban,
intet Inhumant i at indftre en Bestemmelse, der bevaredc en gammel Tingenes Orden.
P
. Motzfeldt bemcerkede, at det ikke var Religionsforstjellen, som bevcegede ham til
at stemme for lodcrnes Udelukkelse. Han fandt et vigtigere Argument derfor i den
Erfaring, at loder i intet Land, endog ester flere Generationer, asfimilerede sig med
Folket, men ansaac sig stedse kun som loder. Pluraliteten bifaldt denne Anskuelse
og Grundscrtningen blev staaende som den af Comiteen var foreslaaet^).
Ritmester Heidemann fremsatte i Anledning af den 10de Grundscrtning et For
slag, at Adelens arvelige Nettigheder stulde indssrcrnkes til deres ncrrmeste Arvinger.
Men dctte Forslag udsattes indtil Undersogelsen om Paragraphens Tillceg og Modi
sikationer senere skulde foredragcs.
Da den Ute Grundfcrtning om Vcrrnepligten fremsattcs, oplcrste Lovenskiold
en velffreven Plan, som af Mange blcv optagen med Bifald, der gik tildecls ud
paa at indfore den gamle Udssrivningsmaade, at visse Lcegder stulde levere Mand
ssaber, udcn at Vcernevligten stuldc vcerc personlig, og at Lcegderne skulde forsyne
det Mede Mandskab ’med det Fornodne. Men dette Forslag lignede formeget den
svenske Ndffrivningsmaade, og gav formegen Anledning til personlig Fritagelse for
Vcernevligt, til at kunne vinde Stemmeflecrhed for sig. Iscer fandt Ideen en stor
Modstandcr i Hcgcrmann. Ogsaa han oplcestc nogle Bemcerkninger, som han havde
gjort om Udstrivningsvcrsenet, der gik ud paa at Alle burde vcere lige vcrrnepligtige.
Han tilfoiede, at han havde udarbeidct en Plan, som han i fin Tid vilde fremlcrgge.
Med Hensyn til Lovenstiolds Forslag erklcerede han, at han med Modbydelighed vilde
kommandere over slige Leiesvende, som Armeens Rcekker, om dette Forslag gik igjen
nem, vilde blive fyldt med. Wedel derimod og Flere med ham opponerede stcrrkt
mod Hegermanns Forslag, der gik ud paa Conffription, hvilket Greven ansaa for at
vcrre saa forhadt af den almindelige Mening, at dens Indftrelse kunde medfore mange
gode Borgeres Emigration. Disse Debatter gave Anledning til Sagens Udscrttelse,
for at give Grundscrtningen fin rette Form paa sit Sted i Grundloven.
Presidenten gjorde derefter Forsamlingen opmcerksom paa, at den i Folge Reg«
lementet til ncrste Mode maatte vcere betcenkt paa Valget af en ny Prcrsident, og
tilligc paa ester Reglementets Forlangende at udncrvne en Comitee, der stulde under
soge Finantsernes Tilstand, og i Overlceg med Finantsdepartementet forfatte et Udkast
til et Budget over Landets Indtcegter og Udgifter. I den Anledning erklcerede Lo
venskiold, at ikke alene en saadan Comitee burde nedscettes, men at der ester hanS
Formening ogsaa burde udncevnes en Comitee for at undersogc Norges Stilling til
Üblandet, hvortil officiclle Efterretningcr fra Regenten, forsaavidt disse vare meddeelte,
kimde tjene til Veiledning. Dette Forslag understottcdes af Wcrgeland. Sverdrup
erklcerede, at han troede sig kun berettiget til at behandle Svorgsmaalet om Stats
forfatningen og Grundlcegningen af en ConftitUtion, og at man ei burde indlade sig
’) Om Teis Lundegaards Kraftudtryk, som Henr. Wergeland Omtaler 2det Hefte S^
50, sSaml. Skrift. IX. 165^, hvormed denne Debat siulde vaie endt, erindrer For<
fatteren Intet, og sinder det heller ikke optegnet i sin Dagbog. De cndnu levende
Medlemmer af Forsamlingen, med hvem han har talt herom, vide heller Intet
derom. Hvor djoerv Lundegaard end var, havde han visselige» ei den Indflydelse
i Thmget, at hans Reisning stulde have revet Alle, endog lodernes Forsvarere,
med sig, om endog Pluraliteten reiste sig med ham. maa dog vcrre
sand; thi den er ogsaa fortalt af den tilstedeværende Sorenskriver Bryn » Brev
af 22de April 1814. Vogts Rigsretssag S. 169.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
