Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie TidSrum. Fsrste Capitel.
448
Nattevandringer, som as Oppositionspartiet vare foretagne for at hverve Stemmer, og
det var vansteligt at overbevise ham om, ut han i denne Henseende var fort bag
Lyset. Åttringer af den Art lagde noksom for Dagen, at begge de store politiske
Partier ikke stjenkede hinanden Noget med Hensyn til Anklage og Mistanke.
Klokken 11 modte hele Rigsforsamlingen i sin bedste Stads i Forhandlings
salen, og den venlige Vaardag, en af dc blideste i denne vakkre Aarstid, syntes at
smile til Dagens Hoitid. Der blev udvalgt en Deputation for at modtage Prindsen,
som havde ladet Forsamlingen underrette om, at han ikke vcegrede sig ved at modtage
Norges Krone, og Deputationen bestod af de samme Medlemmer, som havde over
leveret ham Beslutningen om Kongevalget. Disse modtoge ham ved Trappen, og
gik foran ham md i Salen. Med Prindsen fulgte Regjeringsraadet, tyende Bisper,
tyende Ttiftamtmend, og flere Embedsmend tilligemed hans Adjutantstab. Forsam
lingens Medlemmer bleve paa deres Pladse, men reiste sig, da Prindsen treen md i
Salen. Denne havde i Dag faaet en ny Prydelse for at forherlige Dagens Hoitid.
Christian den Fjerdes foromtalte Portratt var borttaget, og i dets Sted var ophcengt
et Maleri af Cavitain Munch, der forestillcde Prindftns unge Son — der dengang
var i Barnealderen — i Legemsstørrelse, legende med en Fjerbolt^). Prindsen tog
sit Sede paa en Stol, som var anbragt for barn overft oppe i Salen, og da han
satte sig, fulgte Rigsforsamlingen hans Exempel, men hans Suite blev staaende om
barn. Han holdt nu folgende Tale:
Nordmend! Det hoie Kald, hvortil Medborgeres Tillid udkaarede Eder, er
fuldbyrdet. Norges Statsforfatning er grundlagt; Nationen har gjennem Eder, sine
udralgte Mend, haandhevet sine Rettigheder, befcestet dem for Fremtiden, og ved en
viis Fordeling af Magten sikkret Borgerfrihed og den Orden i Staten, som den ud
ovende Magt er Pligtig og formanende at vedligeholde. — Den for andre Stater
dyrekjobte Erfaring har lcert det norske Folks Representanter i lige Grad at vogte
Regjeringsfonnen for Despotismens Kjendemcrrker og for Folkeregjeringens Misbrug. —
Tette gamle Kongerige forlanger en Konge, men han ssulde i Formen ligesaalidet
som i Gjerningen vcere Despot; — Nei! Sit Folks forste Ven og Fader bor han
vere. Dette venter Nationen at finde i mig, og dens Tillid er for mig et helligt
Kald til, uagtet de Farer og den Moie, der vente mig, ganske at opoffre mig for
Norges Held og Herder. Med disse redelige Hensigter, og styrket ved Tro paa Gud
den Almegtiges Bistand, haaber jeg at svare til denne Nationens Forventning. Jeg
cmtager Norges Krone som en Gave af et opngtigt og trofast Folk, et Pant paa
dets Kjcrrlighed for mig og min Kongelige Wt.
"Jeg lover og svcerger at ville regjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse
med dets Constitution og Love; Saa sandt hjcelpe mig Gud og hans hellige Ord."
Min store Forgjengers, Fjerde Christians, Aand folge mig i al min Gjer
ning! Han var det norske Folks gode Konge og Fader. Hans Monster stal tidligen
indprentes i min elskede Sons Hjerte, og Folkets Kjcrrlighed stal gaae i Arv til ham;
thi han skal lcere at agte denne Arv hoiere end Kronens Glands. — Og nu Norges
udvalgte Mcrnd, dets troe Eonner! besverger den Grundlov for det selvstendige
Norge, som vi troligen ville haandheve og forsvare! — Hellig er den aflagte Eed!
Du hore og velsigne den Gud! — Endnu staaer tilbage at meddele Rigsforsam
lingen, hvad jeg seer mig i Stand til, angaaende Rigets politiste Stilling — en
Meddelelse, jeg gjerne havde onsket at kunne give samme, forend Kronen overdroges
mig, men dette Onstcs Opfyldelse er bleven mig negtet ved Udeblioelsen af Indbe
retningen fta de betroede Personer, som jeg har assendt til England og de allierede
Hnrster: og paa svenske Tidender bor jeg ei bygge nogensomhelst Gisning eller For
’) Munch havde fort dette Maleri med stor Bekostning med sig til Lands fra Kjoben’
havn, men ved en Forglemmelse af den nye Konge og Foisemmelse af hans Om»
givclse fik Munch, efter sit eget Udsagn, derfor ingen Betaling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
