Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Tredie Tidsrum. Syttende Capitel.
Mm de samme Omstcendigheder, som forverrede den norfle Konges Stilling,
ledede til en Forbedning i Norges. Medens hans kongelige Person var Gjenstand
for den svenske Regjerings Forfolgelse og Had, vare alle dens Skridt beregnede paa
at aabne Nordmcendenes Gemytter for en venstabelig Forening ; medens alle Noter og
Proklamationer aandede Bitterhed og Haan mod den valgte Konge, odsledes med
Lofter og venlige Ord ide umiddelbare Meddelelser til det norske Folk. Saavidt
gik den svenske Overgeneral i fin Eftergivenhed midt under sine raste Fremffridt i
Norge, at han erkjendte den Eidsvoldsse Constitutions Gyldighed, der af den svenske
Regjering lenge betragtedes som et Oprorsskridt, ugyldigt i sin Oprindelse og i sit
Resultat. Aabenbart nedstemte Sveriges Attraa ester at bortfjerne Christian Frederik
fra Skueftladsen dets hoie Toner med Hensyn til Foreningsvilkaarene, og Kielertrak
tatens for Norge fornedrende Artikler ombyttedes med andre, der vare begge Nationer
mere vcerdige, og af Norge ester den heldigste Krig ikke bedre kunde ventes. Neden
for vil Historien kunne gjore opmerksom paa udvortes Omstcendigheder, som lettede
Foreningsvcerket, og frembragte et Resultat, der var gavnligt for begge Nationer.
Christian Frederik opfyldte troligen fin Forpligtelse at trede tilside, at nedlcrgge
Regjeringen i Statsraadets Hcrnder, og overlade Nationen selv at afgjore sin Frem
tids Politik. Han tilbragte den sidste Dccl af sin korte Kongebane i rolig og uvirk
som Eensomhed paa Ladegaardssen tert ved Christiania, og i den Tid hvilede et morkt
Slor over Landets politiske Forhold. Ide Egne af Landet, som vare fjerne fra
Krigsstuepladsen, herstede ifer i denne Henseende stor Uvidenhed, og paa flere Steder
kunde man ikke gjore sig fortrolig med den selvstendige Konges Afsettelse. Der fandtes
endog i flere Representanters Hender, der modte ved det overordentlige Etorthing,
Adresser til Kongen, son indeholdt Fortegnelse over Guld og Wdelstene, som Prydelse
for en Krone, der allerede var nedlagt. Imidlertid aabenbaredes Sagens sande Sam
menheng altsom det overordentlige Storthingsmode nermede sig, og Representantane
ankom til Hovedstadens. Under dette morke Tidsrum af Christian Frederiks Ophold
i Norge tabte han noget af den Agtelse og Kjerlighed, der i saa hoi Grad var
bleven ham til Deel. Hans Forhold misforstodes , og Fyrste og Folk kappedes om
at velte Skylden for det slette Udfald af Selvstendighedskampen paa gjensidige For
vildelser. Men det kan ikke negtes, at saavel Begyndelsen af Selvstendighedsverket
som Enden derpaa udmerkedes ved store Velgjerninger fra Christian Frederiks Side,
hvad der endog kan siges at fattes i Verdighet» og Klogstab nnder disse Vegiven
heders Mellemspil. Han hmdrede, ester sine egne Udtryk, Anarkiets Redsler ved at
sette sig i Spidsen for den norske Regjering, og han forberedte en sand og lykkelig
Selvstendighedstilstand for Norge, i sine Folger langt mere velgjorende, end den
attraaede absolute Uafhengighed, ved at trede tilside just i det Gieblik, da Foreningen
kunde fkee paa den for Norge lykkeligste Maade. — Om Christian Frederiks senere
kongelige Ferd vil et andet Lands Historie have at fortelle, i Norges staaer han som
dets uforglemmelige Velgjorer, og en kjerlig og taknemlig Erindring vil skjenkes den
Fyrste, som var et Redstab i Forsynets Haand til at berede Norge et i politisk Hen
seende lykkeligt Statsforbund.
Prindsens Afreise forsinkedes, som anfort, ved Modvind, og efter et stormende
Veir paa Overreisen landede han omsider i Aarhuus. Da imidlertid Frederik Vite
var afreist til Kongressen i Wien for at tale sit Riges Sag, sparedes Prindsen fore
lobigen for den Forlegenhed, hvori det ftrste Mode med Kongen af Danmark maatte
sette ham. Da Modet senere hen fandt Sted, lettedes Fo-rlegenheden ved Prindsens
Betydenhed som Tronarving, ved Slegtstabsforhold, og begge Fyrsters Charakteer
og Personlighed.
’) Selv Repiaesentanterne fra det for Selvstcendighedsvcriket saa varme Vergen fik for
deres Afreise til det overordentlige Storthing Efterietnmger fra Krigsstuepladsen, der
nedstemte deres Forhaabningei og forandrede deres Begieber om Tingenes sande Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
