Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Næringsmidlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25
Næringsmidlerne.
Næringsmidlerne ere på Landet væsentlig Melspiser, dels tillavede som
Velling eller Grød, dels som Brød, samt Poteter, tilligemed saltet Sild,
i mindre Grad saltet eller speget Kjød og Flesk, og endelig i betydelig
Mængde Melk; ved Kysten desuden fersk Fisk.
Brødet bages enten på sædvanlig Måde af gjæret Deig, hvortil
fornemlig Rugmel anvendes, og steges i Ovn, eller også på en for Norge
særegen Måde af ugjæret Deig af Byg og Havremel, ofte blandet med
Ertemel, som Fladbrød og Lefser. Fladbrødet, hvis Navn antyder dets
Form, udvalses i store cirkelformede Skiver af 60 til 80 Centimeters
Diameter og af Tykkelse som grovt Papir eller tyndt Pap, og steges
derefter på en Jernhelle. I Deigen indknades ofte kogte Poteter. Lefsen
tilberedes på samme Måde som Fladbrødet, men samme foldes strax efterat
det er omtrent halvstegt, sædvanlig firdobbelt. Fladbrødet har den Fordel
at holde sig meget længe. Det opbevares i Forrådshuset, Staburet, i
store cylindriske Houge, ofte det halve År og længere. Lefsen med sin
bekvemme Form for Transport er bestemt til Reisemad.
Fladbrødet var for ikke længe siden det almindeligste Brød på Landet
og benyttedes også ofte i Byerne. Det begynder nu i de bedre
Fladbygder mere at fortrænges af Rugbrødet, og i Byerne er det nu en Sjeldenhed.
Fladbrødet leverer, som bagt af ugjæret Deig, mere Næringsstof af
den samme Mængde Mel end det gjærede Brød. Det er også
velsmagende. Det belægges, fornemlig når det spises til Kaffeen, ofte af
Almuen, navnlig i Fjeldbygderne med en uforholdsmæssig Mængde Smør.
Grød er den daglige Hovedret for den norske Almue, navnlig på
Landet, og dens gode Tillavning er en Hovedfordring, der stilles til en
dygtig Husmoder. Til Grøden anvendes hovedsagentlig Bygmel, under
tiden Havremel, i Byerne dog også Rugmel. I Gjennemsnit regnes, at
der for hvert Individ af Almuen på Landet, Mænd og Kvinder, Voxne
og Børn, fortæres årlig henimod 80 Kilogram Mel i Form af Grød. Til
Grøden spises skummet Melk, helst sur. Grøden tilsættes undertiden en
Del Mel, efter at Gryden er tagen af Ilden og Kogningen altså ophører,
for derved at frembringe en større Fasthed, og gjøre den mere skikket
til at medtages som Nistemad eller Skræppemad, «Nævergraut», til aflægsne
Arbeidssteder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
