Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Fiskerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
land, Holland og Tyskland, og som mere har Karakteren af en Udryd
delseskrig mod Sælen end af en fornuftig Jagt, idet Sælen dræbes strax
den er kommen op på Isen og har ynglet, forinden Ungerne endnu kunne
hjælpe sig selv, ja ofte endog forinden den har kastet, hvorved de yngle
færdige Hunner skræmmes bort til Steder indenfor Isen, hvor Skibene
ikke kunne følge dem, — truer med aldeles at ville tilintetgjøre denne
Fangst og fordrive Sælen til ’ mindre let tilgjængelige Steder, ialtfald
sprede den og derved gjøre Fangsten vanskelig og mindre indbringende.
En Lov af 1876 har derfor bemyndiget Kongen til, under Forudsætning
af at andre Stater, der deltage i Sælfangten på Nordishavet, fatte til
svarende Bestemmelser, at forbyde, at der fra norsk Skib dræbes eller
fanges Sæl eller Klapmyds tidligere på Året end den 3die April på en
Strækning af Havet mellem 67° og 75° nordlig Bredde og mellem 5°
østlig og 17° vestlig Bredde fra Greenwich Meridian.
Fjordsælen (Phoca vitulina) forekommer i næsten alle Fjorde, og
skydes i ikke ringe Antal det hele År rundt, fornemlig langs de vestlige
og nordlige Kyster. Men denne Fangst foregår enkeltvis og mere til
feldig.
En enkelt foretagsom Mand har i de senere År fra 1868 af begyndt
en ny Jagt på Havet udenfor Finmarkens Kyster efter Sildehvalen (Ba
laenoptera musculus). Denne Hvalart antoges tidligere at drive Silde
masserne og Torskestimene ind i Fjordene, og var derfor i ældre Tider
beskyttet ved Lov. Denne Anskuelse er nu aldeles forkastet, da disse
Dyr blot følge de nævnte Fiske for et frådse i den overflødige Næring,
disse byde dem. Hvalerne ere derfor kun et Tegn på Forekomsten af disse
Fiskemasser, men ikke Årsagen til at de søge Kysten. Sildehvalen
er forøvrigt, modsat Grønlandshvalen, et temmelig vildt Dyr. Den
fanges med Harpuner, der udskydes fra egne dertil indrettede Kanoner,
og som ere forsynede med Sprængsats, hvormed Hvalen næsten øieblikke
lig dræbes. Foruden at afgive Spæk, hvoraf Tran udvindes, forarbeides
Kjødet og Skelettet til Guano ved en ved Vadsø’ anlagt Fabrik. I
1874 fangede denne ene Mand med sit dertil udrustede Dampskib 51
Hval, hvis Værdi er anslået til 102 000 Kroner (140000 fr.).
Af andre Cetaceer fanges også i Nordishavet mellem Jan Mayn, Spits
bergen og Novaja Semlia: Hvidfisken (Delphinapterus Leucas) samt af
Sældyrene Hvalrosen (Trichechus Rosmarus). Fangsten drives om Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
