Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter / 31 (1880) Author: Fredrik Bætzmann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. IV. (Jonas Lie. 1869)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

IV.
(Af Jonas Lie.)	[1]
————

Det er en Ejendommelighed hos Bjergbefolkninger, som ogsaa
Statsøkonomerne har mærket sig, at de ikke i samme Grad som
Beboerne af Fladlandet ere skikkede for det stadige og vedholdende
Pligtarbejde. Dette er ikke blot en Almensætning, men en Faktor
saa praktisk, at den maa tages med i Beregningen for Fabrik- og
Industrianlæg i et hvilketsomhelst Bjergland, hvor ikke, saaledes
som f. Ex. i Schweitz, lange Tiders Opdragelse paa den stadige
Flids Felter alt i mere eller mindre Grad har omdannet
Folkekarakteren. Sætningens Sandhed gjælder ikke blot for det materielle
og udvortes Arbejde. Den kan forfølges helt ind i disse
Befolkningers aandelige Begavelse og hele psykiske Habitus. Den har
navnlig sin Forklaring i selve den Fjeldnatur, som har tildannet
Folket og delt dets Liv mellem doven, indolent Ro i en Solbakke
eller i det lune Ly under Fjeldet og paa den anden Side
Anstrengelse af Aand og Haand lige til den yderste Nerve i den hastige
Time, naar den samme Natur med Et staar i vildt Oprør om En,
og det gjælder, saa at sige, enten at raade Fjeldjutulens Gaade
eller at lade Livet. Paa Havet, som Nordmanden altid anser for
en Del af sin egen Grund, hvor langt det end rækker, er Livet
ogsaa saaledes delt mellem Storm og Stille og under en stadig
Spænding mod det Uventede. Paa det Felt duer derfor netop den
norske Arbejdsstok; thi her fortsættes kun de samme Naturforhold,
hvori den er opdraget hjemme. Og her har da dens fortrinlige
Begavelse ogsaa alt arbejdet vort Lands Koffardiflaade op til den i
Størrelse fjerde i Verden, idet den nemlig nu bestaar af ikke mindre
end 6000 Skibe, der sejle ud over alle Have med tilsammen en
Drægtighed af 400,000 Kommercelæster. Men disse Folk, som
saaledes egentlig leve sit Liv i de Øjeblikke, de ligge oppe paa
Ræerne og rebe Sejlene i en Storm, de samme vilde kun afgive
daarlige Arbejdere i de Fabriker, hvor Sejldugen væves, og kun
gjøre en saare tynd Lykke i Birmingham og Manchester. Til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>