Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Almuesmand. (Eilert Sundt. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
netop ifærd med Minerings-Arbejdet; medens den ene spyttede i
Næverne og greb om Skaftet paa Slæggen, satte den anden Boret
an mod Fjeldet — og det med stor Betænksomhed: ret ind, paa
skraa nedad, paa skraa opad eller til Siden — det gjælder om at
vælge Stillingen ret; thi derpaa kommer det an, om Mineskudet
skal give stort eller lidet Udslag, som det heder i Bergmandssproget,
og derpaa kommer det igjen an, om de to Mænd skulle bringe
stort eller lidet Udbytte med sig hjem af den Bergmaaneds Møje,
og Bevidstheden herom under de mange Aars Arbejde har tilsidst
givet dem en fuldendt Indsigt i den Maade, hvorpaa Stenen og
Bjerget vil behandles for at lystre Mennesket. Den, som har
naturlig god Begavelse, bringer det naturligvis videst.
End Agerdyrkeren – den norske Agerdyrker, som saa ofte
har kunnet læse paa Prent (hvis han har befattet sig med at kjøbe
Bøger og holde Aviser), at han staar saa aldeles tilbage og mangler
Indsigt i Grundene for sin Bedrift! Jeg selv forstaar nu sagtens
ikke disse Ting saa nøje; men det var dog en Gang, jeg fik
ligesom en Tanke om, hvordan det har sig.
Det var paa Lom. Jeg var der i Sommertiden og saa dette
Stel med Agervandingen, som var saa nyt for mig. Jeg gik hen
paa Ageren og betragtede Arbejdet og gav mig i Samtale med
Tjenestegutterne, Husmændene og Bønderne. Jeg fik et Vink hist,
lagde Mærke til et Træk her, kom omsider saa vidt, at jeg
skimtede lidt af Vanskeligheden, og formaaede at stille Spørgsmaal
angaaende Fremgangsmaaden og Grundene. Saa var der tilsidst en
Bonde (et af de klareste og skarpsindigste Hoveder), som forstod
mit Ønske og sad sammen med mig i samfulde to Dage og gik
ind paa mine Spørgsmaal om hvorfor og hvorledes, og han
anstrengte sig for at trænge tilbunds og gjøre mig det Hele
begribeligt. Tilslut udbrød han selv i Forundring: «Jeg tør sige, jeg er
en af de Bedste i Bygden til at vande Ager; men først nu,
formedelst dine Spørgsmaal, har jeg faaet Grundene klarere for mig».
Men jeg betragtede med stor Tilfredshed denne den simple Mands
Kunst; paa den beroede det, om Folket skulde lide vel eller ilde,
og kanske alt fra Halfdan Svartes mørke Tidsalder er den da, ved
Slægternes anspændte Skarpsindighed, bleven udviklet saaledes, at
selve Agerdyrkningens stolte Videnskab skulde prise den, om den
blev fuldstændig fremstillet ved Skribentens Haand, medens den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
