Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norske Folkeeventyr. (Max Müller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabeligt dannet Mand. Skolegutten lærer nu, hvad der ved
Aarhundredets Begyndelse vilde være bleven anseet for en Urimelighed,
at ikke blot de germaniske, latinske, græske, slaviske og keltiske
Sprog, men ogsaa Indiens og Persiens Sprog høre til den samme
store Sprogfamilie. Før Splittelsen gaves der naturligvis et fælles
Sprog, som taltes af Grækernes, Romernes, Persernes og Indernes
fælles Forfædre, et Sprog, som hverken var Græsk, Latin, Persisk
eller Sanskrit, som til alle disse stod i det samme Forhold som de
romerske Sprog til Latinen, eller Bengali, Hindustani og Marathi
til Sanskrit. Man har ogsaa paavist, at de Stammer, som brød op
for mod Nord at opdage Europa, ikke blot tog med sig et fælles
Sprog, men ogsaa en fælles Tro og en fælles Mythologi. Dette
er Kjendsgjerninger, som den sammenlignende Sprogforskning har
bragt for Dagen.
Vi finde ikke blot samme Ord og Endelser i Sanskrit og i det
gothiske Sprog; vi finde ikke blot samme Navn for Zeus og mange
andre Guddomme i Sanskrit, Latin og Græsk; men dertil hører
ogsaa netop de samme Historier og Sagn, som Barnepigerne i
Thüringen fortælle næsten i de samme Ord som de, hvori Børnene
i de norske Bygder lytte til dem, og som de, hvori Ungdommen
i Indiens Skove annamme dem som den ariske Stammes Arvedel.
Deres Udspring fører os tilbage til længst forsvundne Tider, da
Grækerne endnu ikke havde sat sin Fod i Europa, og Hinduen
endnu ikke havde badet i Ganges’s hellige Vande. Vi ville dog
ikke paastaa, at den gamle Amme, som paa sine stærke Knæ har
vugget den indiske og den tyske Races Forfædre, har fortalt hver
enkelt Historie om Snehvid og Rosenrød netop saaledes, som vi
læse den i Asbjørnsens og Moes «Norske Folkeeventyr».
Det er alligevel i Virkeligheden sandt — og en Sammenligning
mellem de norske Historier og de af Brødrene Grimm samlede
Eventyr viser det tydeligt — at et Folks Erindring med
vidunderlig Ihærdighed fastholder dets Folkeeventyr. Norges skandinaviske
Beboere ere ved sit Sprog mere end tusinde Aar skilte fra sine
teutoniske Brødre paa Fastlandet, og alligevel eje de ikke blot det
samme Forraad af Folkeeventyr, men de fortælle dem i flere
Tilfælde næsten med de samme Ord. Her ville vi dog kun søge at
vise, at Spirerne til disse Eventyr tilhøre et Tidsrum, der gik forud
for den ariske Stammes Splittelse, at det samme Folk, som paa
sine Vandringer til Norden og til Syden førte med sig Navnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
