- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
54

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det norske Folkesprog. (P. A. Munch. 1848) - Norges Ættemærker. (Ivar Aasen. 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det Resultat, hvortil Forfatteren er kommen med Hensyn til
Udvalget af de retteste og ægteste Former, vilde være mindre
paafaldende eller interessant, hvis han stedse var gaaen ud fra
Oldnorsken og havde benyttet denne som sin Ledetraad. Men det
mærkeligste ved det hele er, at han med Flid har afholdt sig
derfra og kun inden det nuværende Folkesprogs egne Enemærker
hentet de nødvendige Oplysninger. Og dog ere de Former, han
opstiller som de ægte, aldeles de samme som de, der findes i de
bedste og ældste norske Haandskrifter. Disse Former ere ej
vilkaarligen udtagne, men det hele samlede Apparat viser, at ingen
anden end disse kunde vælges. Et bedre Vidnesbyrd om, at vort
Folkesprog er den gamle Norrønatunge, og at denne hos os har
bevaret sin ægte, oprindelige Klang og tilhører os alene som en
synderlig Ting, gjøres ikke fornødent. Om endog alle vore gamle
Haandskrifter vare sporløst forsvundne, saa vilde man alene af det
norske Folkesprog kunne restituere Sproget i sig selv og af
Mundarten paa Island de grammatiske Bøjningsformer.

*


Norske Ættemærker.

(Af Ivar Aasen.)[1]
————


Naar man skal betragte det norske Folk som en Æt eller
Slægt for sig selv, da kan det stundom blive vanskeligt at afgjøre,
hvorvidt de enkelte Ættemærker skulle ansees som egentlig norske;
thi for det Første har dette Folk nogen Lighed med de nærmeste
Folk, især med Svenskerne, og for det Andet har det nogen
indbyrdes Ulighed i Landskaberne. Egentlig kunde man sige, at
ethvert Landskab eller ethvert Dalføre har visse Ættemærker for sig
selv. I et Land, som er stort i Vidden og tyndt bebygget, kan
man netop vente at finde megen Forskjel saavel i Sæder og Skikke
som i det vigtigste af alle Ættemærker, nemlig Tungemaalet. Dette

[1] Af en Afhandling «Om Dannelsen og Norskheden» i Folkevennen B. VI (1857), S. 429.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free