Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Ættemærker. (Ivar Aasen. 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er da ogsaa Tilfældet i vort Land, og derfor høre vi ofte, at den
ene Landsmand kan finde saameget fremmed hos den anden, at han
anser ham næsten som en Udlænding. Men alligevel er dog denne
Forskjel ikke saa stor, som den synes at være ved første Øjekast;
thi en Ulighed er altid lettere at mærke end en Lighed, og kanske
den største Forskjel nu for Tiden grunder sig derpaa, at Folket
paa nogle Steder har lært saa meget nyt og fremmed, at det ikke
rettelig forstaar sig paa den gamle Skik, som bruges paa andre
Steder. Naar man derimod ser nøje efter Tingen og overalt
adskiller det vigtige fra det uvigtige, saa vil man alligevel finde meget,
som er almindeligt i Landet, og som dog hverken ligner den
svenske eller den danske Landskik; ved nøjere Eftersyn vil man ogsaa
finde, at meget, som synes forskjelligt her i Landet, dog i Grunden
er et og det samme. Imidlertid vilde den indre Lighed i
Landskaberne uden Tvivl have været meget større, end den er, dersom
Folket havde havt et fælles Mønster og Forbillede af ægte norsk
Form til at rette sig efter; thi det er tydeligt nok, at Folket selv
kjender en Trang til et saadant Forbillede og saaledes tragter efter
en større Enhed og Lighed. Og da her ikke er noget stort
almindeligt Samfærselssted, hvor Folk fra Landet kunde samles noget
ofte, saa bliver det de største Byer i hver Landsdel og især
Stiftsstæderne, hvor Folket kommer til at søge et saadant Forbillede at
danne sig efter; saaledes pleje de nordenfjeldske Folk at rette sig
efter Brugen i Throndhjem, medens derimod de vestenfjeldske rette
sig efter Bergen og de Søndenfjeldske mest efter Kristiania. Dette
vilde ogsaa have været en god Hjælp for Norskheden og for
Dannelse i en norsk Form, naar der kun havde været nogen rigtig
Norskhed at finde i disse Byer; men Ulykken er, at vore største
Byer nu i lang Tid netop have været et Hjem for fremmed Maal
og fremmede Skikke, og have saaledes netop virket til at svække
Norskheden i Stedet for at styrke den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
