Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprogudviklingen i Norge. (J. Løkke. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Tid har undergaaet, vedkomme især det Syntaktiske og
Stilistiske, men fornemmelig Ordstoffet. Forbindelsen med England,
Frankrige og Tydskland ledede til Optagelse af mange Ord fra disse
Lande. Men disse Indflydelser have lidet at sige mod den, som fra
det nordlige Tydskland gjorde sig gjældende gjennem
Hansestædernes Overmagt i Norden i det 14de og 15de Aarh. Hverken før
eller siden har den fremmede Indflydelse paa Sproget med den
Styrke og i den Udstrækning fundet Sted. Det gik især ud over
Danmark og Sverige; i Norge sad de paa sine Steder fuldt saa fast
som i de to andre Lande, men her var ingen Anledning for dem
til at gjennemtrænge det hele Land i samme Udstrækning.
Indflydelsen paa Sproget kommer ogsaa mindre tilsyne her, fordi
Litteraturen i Norge hørte op, netop som den fremmede Sprogkilde
begyndte at flyde som stærkest.
Reformationen kom fra Tydskland, men den øvede for det første
neppe nogen særdeles mærkelig Indflydelse paa Sproget eller særlig
dets Ordforraad. Af større Betydning var de tydske Konger og
det tydske Hof, især efter Regjeringsforandringen i 1660, som
knækkede den gamle danske Adel, der var national, og trak ind i
Landet en Hærskare af Tydskere. En Medbejler og tillige en
Modvægt fik denne tydske Indflydelse ved Fransken, som omkring denne
Tid overalt i Europa begyndte at blive det herskende Sprog, især
i alle de højere Kredse og hos de Lærde. Den franske Indflydelse
kommer stærkt tilsyne hos Holberg, og naar vi hos ham, der har
sagt om sig selv:
«Jeg skriver ene ej for at moralisere,
for Folk ej ene, men og Sproget at polere»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>