Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprogudviklingen i Norge. (J. Løkke. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holbergs Skrifter, og uagtet hans Stil ikke altid tilfredsstiller de
Fordringer, vi nu gjøre til et rent og korrekt Udtryk, saa er han ikke
destomindre til alle Tider bleven erkjendt for at være en ægte
national Skribent. Dette er heller ikke noget for Holberg
ejendommeligt; man iagttager det samme ogsaa hos andre norske
Forfattere, f. Ex. hos Peder Dass (d. 1708). Efter Holberg fulgte der
en Række af norskfødte Mænd, der fortsatte hans begyndte Værk
og arbejdede i hans Aand, ikke blot i de af ham brudte Baner,
men ogsaa i nye.
I 1814 skiltes Norge politisk fra Danmark, men den sproglige
og litterære Forbindelse blev ved. Det Sprog, som havde udviklet
sig under dette mere end firehundredaarige Samliv, kaldte
Nordmændene nu norsk, utvivlsomt fordi de havde en instinktmæssig
Følelse af, at dette var det naturlige Udtryk; og naar vi betænke,
først at dette Sprog i Grundvæsenet er en ægte Datter af Nordens
gamle Tungemaal, dernæst at dette Sprog var blevet uddannet
ligesaa meget ved Nordmændene som ved de indfødte Danske, saa maa
det erkjendes, at Benævnelsen var vel grundet og fuldt berettiget.
Strax efter Foreningens Opløsning var der dem, der mente, at den
politiske Adskillelse vilde drage efter sig ogsaa en sproglig og
litterær; saaledes Jacob Aall; han troede, at det danske Sprog nu
vilde gaa over til Tydskhed og det norske til Oldnorskhed; endnu
forinden Adskillelsen havde en dansk Mand, Prof. Olufsen, antydet,
at en saadan Begivenhed let vilde medføre, at der i Norge kunde
opstaa et egentlig norsk Sprog eller et dansk med saa mange
norske Ord og Vendinger, at en Dansk kun med Umage vilde være
istand til at forstaa det. De mere end halvhundrede Aar, som siden
hin Tid ere forløbne, have ikke stadfæstet disse Forudsigelser.
Derimod er det sikkert nok, at dette Sprog efter 1814 i Norge har
antaget en ejendommelig norsk Farve eller Karakter. Allerede
strax efter Foreningens Ophør viste der sig en bestemt Stræben i
denne Retning. Af mere indgribende Betydning og rigtigt
frugtbare bleve disse Bestræbelser først ved at anvendes paa nationale,
saavel i Tid som i Sted nærmere liggende Emner. Begyndelsen
kan egentlig regnes fra den Tid, da Welhaven indsang det
lyrisk-episke Foredrag i ægte hjemlige Toner, og Asbjørnsen og Moe
ved Udgivelsen af vore Folke-Eventyr for den nationale Fortælling
skabte en Sprogform, paa hvis Grund alle senere Forfattere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
