Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Litteratur i det 19de Aarhundrede. (P. Botten-Hansen. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en Fortælling, der skildrede Livet paa Landet i Norge,
«Synnøve Solbakken», et Arbejde, der i lige Grad udmærker sig ved sit
psykologiske Syn og ved sine gribende Skildringer af vor Almues
dybeste Følelser. Han tildrog sig strax sine Landsmænds
saavelsom Udlandets Opmærksomhed. Senere forfattede han andre
Bondenoveller («Arne», 1858, «En glad Gut», 1859 osv.) i samme
Retning som hans første Arbejde. Alle disse Arbejder ere udmærkede;
men den stedse voxende Tankerigdom og Tilbøjeligheden til at
udtale denne i en Stil, der vistnok er koncis, men ofte tillige
maniereret og kunstlet, har i Almenhedens Øjne ikke ganske kunnet
erstatte den naturlige Genialitet, der udmærker hans første
Fortælling. Hans sidste Fortælling «Fiskerjenten» (1868) er et Forsøg
paa at sammensmelte Bondenovellens folkelige Bestanddele med den
moderne Reflexion og Kunstnernovellens Tendentser. Samtidig
hermed gjorde Bjørnson stor Lykke med sine dramatiske Digte,
fornemmelig «Kong Sverre» (1861), «Sigurd Slembe» (1862), hvis
Emner han har hentet fra Norges Oldtid, og som ere lige
interessante ved Forfatterens skarpe psykologiske Syn, den storartede
Karaktertegning og en efter Sagaernes Maade koncis og helt
igjennem poetisk Diktion. I sit nyeste dramatiske Arbejde «De
Nygifte» (1865) har han forsøgt sig i Retning af Salonstykket og har
ogsaa her gjort stor Lykke. Forresten har Bjørnson i Norge som
i Udlandet som Digter tildraget sig større Opmærksomhed og
Interesse end nogen anden Nordmand, og selv om man vil tilskrive
en stor Del af den Lykke, han har gjort, nationale Sympathier og
andre tilfældige Omstændigheders Gunst, bliver hans digteriske
Begavelse derfor ikke mindre unegteligt.
[1]
I de sidste tyve Aar er der, ved Siden af de allerede nævnte,
fremstaaet et stort Antal andre Digtere. Blandt dem, der have
sysselsat sig med den fortællende Digtning, ville vi fortrinsvis
henlede Opmærksomheden paa et Navn, Camilla Collett (Henrik
Wergelands Søster). Ved sine Tankers Originalitet, sin modne Reflexion
og sin smagfulde Stil indtager hun en høj Rang som Forfatterinde,
skjønt hendes Skrifter ere temmelig negative og altfor stærkt
prægede af kritisk Reflexion og Misnøje med Tilværelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
