Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Litteratur i det 19de Aarhundrede. (P. Botten-Hansen. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samtidig med at det norske Skriftsprog har uddannet sig paa
Grundlag af Fælleslitteraturen, har det Kjendskab til vort Oldsprog
og til Folkesproget, som man har erhvervet, fremkaldt nye litterære
Forsøg i Retning af paa dette Oldsprog og paa Bygdemaalene at
grundlægge et nyt norsk Sprog, der er bestemt til at afløse den
nuværende Litteraturs. Flere Forfattere have skrevet og
offentliggjort Arbejder i dette Fremtidssprog, som forresten enhver skriver
paa sin Maade, og som endog en og samme Pen lader undergaa
stadige Omændringer. Den mest fremragende Forfatter i denne
Retning er unegtelig A. O. Vinje (f. 1818, d. 1870). En Mand af
Talent, en sand Proteus, besidder han netop den Bøjelighed i
Følelser og Meninger, der stemmer bedst overens med den usikre
Tilstand, hvori dette Fremtidssprog befinder sig.
I det vi forlade Skjønlitteraturens Omraade for at vende os
til Videnskabens, føle vi en mere ublandet Tilfredsstillelse. Næsten
enhver Videnskab kan opvise ihærdige og dygtige Dyrkere.
Fremfor alt er det til Studiet og Skildringen af Fædrelandets Sprog,
Historie, Topografi og Natur, at Videnskabsmændene have ofret sig
med mest Iver og Kjærlighed, medens paa den anden Side ogsaa
de almene Videnskaber ingenlunde ere blevne tilsidesatte.
Vi ville her nævne de vigtigste Forfattere. P. A. Munch,
Rudolf Keyser, Carl Richard Unger, Sophus Bugge og Oluf
Rygh have gjort sig fortjente af vort Oldsprog ved Udgaver af
forskjellige Sagaer og andre sproglige Mindesmærker fra Middelalderen.
Johan Fritzner har behandlet: Oldsproget i lexikalsk Form. I
flere Arbejder har C. A. Holmboe søgt at paavise dets Slægtskab
med fremmede Sprog, fornemmelig med Sanskrit og Keltisk. Ivar
Aasen har gransket vort Folkesprog, K. Knudsen og J.
Løkke have behandlet vort nuværende Skriftsprog. Den klassiske
Filologi tæller dygtige Repræsentanter, saasom L. C. M. Aubert,
Fr. L. Vibe og flere andre. Endogsaa de orientalske Sprog og
Ægyptologien kan opvise egne Dyrkere.
Norges Historie i Middelalderen, til hvilken vore mange
mærkelige Sagaer yde rige og nøjagtige Kilder, er bleven skildret i
omfattende og lærde Værker af P. A. Munch og R. Keyser.
Den sidstnævnte har ogsaa skjænket os fortrinlige Arbejder om vor
Kirkehistorie, vor Litteraturhistorie og vore Samfundsforholds Historie
i Middelalderen. Chr. C. A. <s>Lange</sp> har skrevet vore Klostres
Historie i Middelalderen og offentliggjort Kildesamlinger; han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
