Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Besøg i Storthingsbygningen. (Aftonbladet. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det norske Storthings Sammensætning, som ere mest bestemmende
for hele dets Fysiognomi: Valgkredsenes Forpligtelse til at søge
de Repræsentanter, af hvilke Nationalforsamlingen sammensættes,
inden disse Valgkredses egne, forholdsvis snevre Grændser.
Thi ved denne Anordning — Bostedsbaandet — er det norske
Storthing ikke blot sikret en Sum af alsidig Lokalkjendskab, der
er dobbelt nødvendig ved Styrelsen af et saa udstrakt Land, med
store indre Uligheder i Næringsveje og Folkekarakter; men man
har fremfor alt faaet en uvurderlig Vished for, at ingen enkelt
Klasse skal kunne erhverve sig en Indflydelse og en Magt, der er
uforholdsmæssig i Sammenligning med dens Talrighed og
Betydningen af dens Interesser. Der er ofte bleven klaget over, at
Valgkredsenes og Repræsentantpladsenes Fordeling mellem By og Land
ikke er retfærdig, og Klagerne have snart gaaet ud paa, at
Bybefolkningen er for svagt repræsenteret i Forhold til sin præsumtive
Oplysning og sin Velstand; snart igjen har det omvendt hedt, at
Landbefolkningens numeriske Overlegenhed kræver en talrigere
Repræsentation fra Amterne. Dette er dog kun et Gradspørgsmaal,
ved hvis Besvarelse — i hvilken Retning den end kommer til at
gaa — det væsentlig altid vil kunne bibeholdes: at Repræsentationen,
saa længe Bostedsbaandet opretholdes, vil vedblive at være saaledes
sammensat, at dens egentlige Kjerne, Magtens sande Tyngdepunkt,
vil ligge hos et Antal Mænd, som ere udgaaede fra Folkets egen
Midte, som fra sit Repræsentanthverv igjen vende tilbage til sin
praktiske Sysselsættelse, og som ved de stærkeste Baand ere
knyttede til Hjemmets Jord og Folk.
Dette Forhold har ogsaa i andre Henseender en vidt forgrenet
Indflydelse paa Storthingets hele Karakter og Virkemaade. Det
har saaledes vistnok ikke lidet bidraget til at give Arbejdet i
Komiteerne en saa stor Betydning. I de Samfundskredse, fra hvilke
Størstedelen af de norske Storthingsmænd udgaa, ere Vilkaarene
ikke gunstige for Opøvelse i den egentlige parlamentariske
Veltalenhed, og der findes Repræsentanter, som under et langt
Storthingsliv aldrig fuldstændigt have kunnet vænne sig af med den
Uro, som uvilkaarlig betager En i det Øjeblik, man under
almindelig Stilhed tager til Orde for en større Forsamling i en Sag, der
lægger Beslag paa Interessen. Inden Komiteernes snevre Kreds er
dette ganske anderledes, og her er det derfor, at mange af
Repræsentanterne først finde det rette Felt for sit Arbejde og sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
