- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
171

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Besøg i Storthingsbygningen. (Aftonbladet. 1874)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indflydelse. Baade i Samklang med de gjældende reglementariske
Forskrifter og efter hvad der næsten er bleven traditionelt inden
Storthinget, har derfor den Sagernes forberedende Behandling, som
de alle uden Undtagelse maa gjennemgaa i en af Komiteerne, faaet
en meget stor, ja man kan sige en under visse Omstændigheder
afgjørende Betydning. Imod en enstemmig Komiteindstilling er det
saaledes sædvanlig næsten umuligt at gjøre en principielt afvigende
Anskuelse gjældende ved Sagens endelige Afgjørelse i Storthinget.
Det er først gjennem Tilslutning til en Minoritetsindstilling, at et
Felttog kan aabnes med nogen Udsigt til Held.

Den mægtigste af disse Komiteer er den saakaldte Valgkomite,
den første, hvis Medlemmer vælges, og som har sit Navn deraf,
at den saa har at afgive Forslag til Besættelsen af de øvrige
Komiteer. Disse Forslag, som næsten altid følges, ere naturligvis af
overordentlig Betydning. Valgkomiteens forøvrigt noget ubestemte
Hverv gjør derhos, at den ogsaa undertiden ellers faar Sager af
større Betydning henskudte til sin forberedende Behandling, navnlig
naar det gjælder Nedsættelsen af tilfældige Komiteer, hvorhos den
i Kraft af sin stærke Sammensætning — den tæller 21 Medlemmer,
som altid vælges mellem Storthingets mest fremragende eller
ialtfald mest indflydelsesrige Mænd — stedse har en betydelig moralsk
Vægt som et Slags Storthing in nuce.

Et af de første Gjøremaal, som paaligger hvert Storthing, efter
at Fuldmagterne ere gjennemgaaede, er at vælge en Præsident og
en Vicepræsident saavelsom tilsvarende Embedsmænd for Odelsthing
og Lagthing. Disse Valg fornyes hver fjerde Uge, sædvanlig
saaledes at Vicepræsidenten rykker op til Præsident. Det Par, som
ved det første Valg i Thingssessionen er kommen paa
Præsident-pladsene, bliver i Regelen gjenvalgt; at en Præsident ved et
Omvalg midt i en Storthingssession er bleven dethroniseret, har neppe
hændt i Mands Minde.

Præsidenthvervet — navnlig i Storthinget og i Odelsthinget —
er alt andet end en Sinekure, og naar hertil kommer, at
Præsidenterne i Almindelighed tillige ere Komiteformænd, og at de desuden
altid høre til Thingets mest indflydelsesrige og mest betroede
Medlemmer og følgelig ofte nødes til at tage Del i Debatterne, er det
let at forstaa, at en Storthingspræsidents Hverv er blandt de mest
anstrengende, som kan paalægges en Repræsentant. Til Hjælp har
hver Præsident en Sekretær, der ligeledes hver fjerde Uge vælges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free