Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finskoven. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa Gangen gjennem den adspredt liggende Husklynge hen til
den Fin, til hvis Gjæstfrihed jeg var bleven anbefalet, kom jeg forbi
en Badstue. Badstuen er et sikkert Tegn paa, hvor vidt den finske
Nationalitet strækker sig ud over Skovbygden. Den finske
Røghytte er nu ofte ombyttet med en norsk Stuebygning; men hvor
en Fin bor, vil man overalt finde en Badstue ved Siden af. Det
var Lørdagsaften nu, Renselsestiden, og her var livligt omkring den
rygende Bygning.
Jeg havde ikke siddet længe hos min Vært, før en fortræffelig
Ørret stod anrettet for mig, og efter Maaltidets Vederkvægelse
morede det mig dobbelt at lægge Mærke til det ejendommelige Liv
rundt om mig. Der var paafaldende mange Mennesker forsamlede
i Huset, nogle langvejs fra, men alle Finner; det lod til, at Finnerne
betragte sig som hjemme i hinandens Huse. De kunde alle tale
Norsk, skjønt enkelte af dem, ældre Kvinder og Børn, vare
faamælte i Samtaler paa dette Sprog; men paa deres bløde, jeg kunde
næsten sige affekterede, dialektfri Udtale hørte man snart, at Norsken
var et tillært Sprog, og det var tydeligt, at de først vare i sit rette
Element, naar de talte Finsk, det udelukkende Omgangssprog
mellem dem selv indbyrdes, og det aldeles rent og uforvansket
Finsk.
Man maa ikke forestille sig disse Finners Legemsdannelse
saadan som Lappernes; de ere store og velvoxne, og jeg kunde ikke
saaledes som de norske Bønder, der vare mere fortrolige med
Ejendommelighederne i deres Fysiognomi, adskille dem fra Nordmændene,
hvem de ogsaa lignede i Dragt.[1] Men de leve et højst besværligt
og møjefuldt Liv, de allerfleste som Husmænd. De drive noget
Agerbrug; men Kornhøsten slaar ofte fejl for dem, og kun faa af
dem have mange Kreaturer at drive paa Græsgang.
Arbejdsfortjeneste med Tømmerdrift ernærer de fleste, og i et Hus saa jeg
Brød, hvis meste Bestanddel var Bark og Mos. Dels paa Grund af
deres Livs Møjsommeligheder, dels maaske ogsaa som Arv fra deres
Moderland, ligger der et tungsindigt Træk over deres Væsen, og
de klagede selv over den Sydemän tauti (Hjertesyge), som fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
