Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finskoven. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem i deres ensomme Skovliv. Men det var et belevent, dannet
Bondefolk. De allerfleste havde foruden sit Modersmaal ogsaa lært
Norsk til Fuldkommenhed, og dette maa nødvendig have bidraget
til at udvikle og hæve deres Sands. Jeg traf ogsaa Finner, som
læste og skrev baade Norsk og Finsk ganske korrekt. En ung
Finnepige, der længe havde været i Tjeneste nede i den norske
Bygd, sang for mig, og det, som mig syntes, med en ren Stemme,
der var det vakre finske Sprog værdig, nogle paa Finsk oversatte
Sange af Frithjofs Saga og forklarede mig derefter med stor
Nøjagtighed de Smaaforandringer i Oversættelsen, som Sprogenes
grammatiske Forskjellighed havde medført.
Omtrent ved Aaret 1600 kom de første Nybyggerfamilier til
disse Egne. Nogen Tid før havde de, uvist af hvad Aarsag, maattet
forlade sit Fædrehjem, og i Sverige, hvor de droge ind, var man
vel forlegen med dem, indtil Kongen faldt paa at anvise dem et
nyt Hjem i den vidtløftige og dengang ubeboede Skovstrækning i
Vermland op mod den norske Grændse. Her indrettede de sig
snart saaledes, som de havde været vante til i Finland; de fældede
store Skovstykker og brændte Braater, i hvis Aske Rugen trivedes
fortræffeligt; der var ogsaa god Anledning for dem til Fædrift, og
naar en Braate, udmagret efter nogle Aars Rughøst, maatte
gjenlægges til Græsgang, kunde de forøge sine Hjorder. Kolonien har
vist voxet raskt og trængte snart til større Rum; hinsides Grændsen,
paa den norske Side, saa Finnerne ligedanne granbevoxede Bakker,
store, folketomme Strækninger, hvor vel kun nu og da en
Elgsdyrjæger eller Bjørneskytte fra de norske Bygder som snarest strejfede
over. Hist og her i Skovene finder man ogsaa ved Siden af en
Myr Hobe af Aske og Slagg, Levninger efter Nordmændenes
Arbejde i ældre Tider med at brænde Myrmalm. Det var nok de eneste
Tegn paa, at de norske Dalboere i de Tider, da Tømmerhandelen
endnu ikke dreves i det Store, havde tænkt paa at gjøre sig
disse Urskove til Nytte, og Finnerne mente vel, at de uden at
fornærme nogen Mand kunde udstrække sin Braatebrænden og plante
sit Finneliv ind over Grændsen paa norsk Grund.
Det var netop ved Røgden-Søen, beretter Sagnet, at den første
Finne-Familie fæstede sit Bo, og det var fornemmelig derfra, at
Slægten udbredte sig videre mod Syd og Nord og Vest. Naar en
Fin-Gut vilde gifte sig, bandt han sig et Ris af Birkekviste fra fem
forskjellige Træer og lagede det saa, at den Pige, han elskede, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
