Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solør. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaaren gjerne under Vand og ligge derfor til naturlige Enge og
Havnegange.
Der, hvor Oversvømmelsen ikke rækker hen, begynder
Jordbruget. Sandjorden er let at bearbejde og giver rig Afgrøde af
Korn og Poteter, men den fordrer ogsaa meget stærk Gjødning og
vil ikke gjerne bære Hø. Længer oppe paa Moerne bestaar
Jordbunden af en Slags meget fin, rødagtig Sandjord, noget blandet
med Ler. Denne Jord er kraftigere; men ogsaa den fordrer mere
Gjødsel og trænger til mere Arbejde. Endelig er Jorden i
Aaslierne mere muldholdig; men Jordbunden er mere tungvint, og Jorden
er gjerne vandsyg.
Naar man vil optage et nyt Stykke Jord paa Moerne eller i
Nærheden af Glommen, ser det meget magert ud, og der skal mange
Aars Brug og meget Gjødsel til, før man kan faa nogen sikker
Avling. Paa de gamle Gaarde derimod, som have været drevne i
Aarhundreder, har der efterhaanden dannet sig et Plogmaal af
Muld, og man kan deri se endog meget vakre Avlinger.
Overhovedet har man her ikke saa meget at klage over Frugtbarheden
– naturligvis alt relativt til de rige Kornbygder — som over den
Omstændighed, at den tidlige Nattekulde saa ofte ødelægger Grøden.
Kun ganske enkelte Gaarde kunne siges at være ganske fri for at være
frostlændte. Ellers fryser det tidlig mere eller mindre overalt, og
inde paa Skoven og i Nærheden af større Myrer gives der endog
store Gaarde og Pladse, hvor der ikke paa mange Aar høstes
modent Korn.
Jordbrugerne have derfor i Regelen meget at kjæmpe med, og
kun den Omstændighed, at alt, hvad man kan sælge, i Regelen
betales meget højere end andetsteds, kan gjøre Arbejdet lønnende.
Det er naturligvis Skovdriften, som betaler disse højere Priser, og
det er den, som overhovedet holder Distriktet oppe. Dersom ikke
Skoven var, vilde Solør ikke kunne føde Halvdelen af sin
Befolkning.
Men hvorlænge vil Skoven vare? Ja, det er et Spørgsmaal,
som har været opkastet i Aarhundreder, og som rimeligvis endnu i
Aarhundreder vil beskjæftige enkelte dybsindige Hoveder. Man har
nu i lange Aarrækker spaaet, at det engang maa blive forbi med
Tømmerdriften, men mere og mere Tømmer bliver der hvert Aar,
og det kan ikke skjønnes, at Skovene endnu ere udtømte.
Det er en Kjendsgjerning, som ikke kan benægtes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
