Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solør. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dimensionerne ere blevne mindre end for 30–40 Aar siden; men
Tylvtetallet er steget saa overordentlig, at der vistnok aarlig leveres flere
Kubikfod Træ virke end før.
Det er mange Aarsager, hvorfor der nu leveres mere Tømmer
til Salg end tidligere, og som tillige ville bevirke, at der for
Fremtiden vil blive leveret meget. Først og fremst maa nævnes, at
Folk paa Grund af de høje Tømmerpriser nu ere meget mere
forsigtige med sin Skov end før. Braate brændes ikke længer, og
med Hensyn til, hvad der forbruges til Gjærdefang, Brænde og
andet til Husfornødenhed, er Ejeren gjerne saa forsigtig som bedst
muligt. At hugge friske Træer til Brænde, ansees nu som en stor
Uvorrenhed, og der hentes heller flere Mile inde paa Skoven af
Tørt og Top. Dernæst have de høje Priser bevirket, at Tømmer
kan drives frem med Fordel fra Steder, hvor det før ikke lønnede
sig, og Toptømmer, som før blev liggende igjen i Skoven, afsættes
nu med Fordel. Videre maa det bemærkes, at Skoven lettere
producerer sig til de mindre Maal end til de større, eller med andre
Ord, den voxer hurtigere i Begyndelsen end senere. Naar man
nu endelig lægger Mærke til, hvilke umaadelige Strækninger Solørs
Skovdistrikt indeholder, og at det Meste deraf er af den bedste og
vexterligste Skov i Landet, saa tør man vel haabe, at Faren for
Skovødelæggelsen ikke er saa stor, som det kanske ser ud til.
Det er en Erfaringssætning, at jo magrere Jorden er, desto
dygtigere plejer Folket at være. Den rige Jord føder sin Mand,
uden at han behøver at stræve meget; men den daarlige kræver
baade strængere Arbejde og mere Eftertanke. Dette virker paa
Indvaanerne, Slægt efter Slægt, og giver Folkekarakteren sin
Ejendommelighed. Ved Siden deraf øver Tømmerdriften sin Indflydelse.
Det er et raskt og haardført Liv derinde paa Skovene, enten vi
se hen til Arbejdet om Høsten med Hugning og Lunning, om
Vinteren med Tømmerkjøringen eller om Vaaren med Flødningen.
Endelig have alle Skovdistrikter sine vexlende Konjunkturer, snart
Overflod og snart Mangel, og ingensteds er det saa let for en
«simpel» Mand at slaa sig op, men maaske ingensteds heller saa let for
en formuende Mand at blive Fant («fantasere», som det heder).
Alle disse Omstændigheder have virket sammen til at give
Solungen hans Karakter, og man behøver ikke at tage sin Tilflugt
til Konjekturer om Oprindelse fra en anden Stamme, for at forklare
den mærkelige Forskjel, som der i Virkeligheden er mellem Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
