Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Sæters. (P. Chr. Asbjørnsen. 1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Sæters.
(Af P. Chr. Asbjørnsen.)[1]
Til Sæters! For Fjeldbonden indeholder dette Løsen Forjættelsen
om den rigeste Sommerglæde. Uagtet vore Budejer lige saa lidet
ligne Arkadiens Hyrdinder, som vore Vestenvinde milde Zefyrer,
stunde de dog den hele lange Vinter efter det nordiske Hyrdeliv, efter
Vaarens og Sommerens Forbud, ved hvis Ankomst de skulle drage
til Sæters med Buskapen, og denne deler vist ærlig deres Længsel;
thi den hele Vinter sultefødes den med knapt tilmaalt Mos og Bar
og Straa; men i Lien og paa Fjeldet skal den fraadse i kraftigt
Græs og krydrede Urter. Naar Sæterrejsen tiltrædes, er det som
en Fest for Folk og Fæ. Paa Sæteren gaar den ene Dag hen som
den anden med at lokke for Buskapen, drive den om i Lien og
paa den vide Hej, med at kjerne Smør og yste Ost, plukke Bær
og Blommer. Den eneste Afbrydelse i Ensformigheden, der danner
Epoke, er, naar der kommer Folk fra Bygden. Naar Gaardsarbejdet
er udført i Bygden, indtræder først de rette store Sætersfester; da
komme Mændene og Karlene op for at slaa Voldene og
Fjeldsletterne, for at se til Hestene og fiske i Vandene; da er det at
Fjelddandsene holdes, og i de sydlige og vestlige Egne af Landet
lukker man paa denne Tid Huset af i Bygden, stikker Nøglen under
Tærskelen og drager for en halvanden Maaneds Tid med hele
Familien til Sæters, kun efterladende en kontemplativ Kat, der
bliver nødt til udelukkende at nære sig ved Jagt, om ikke en
ældgammel, gigtsvag Bedstefader eller krumrygget, døvhørt
Bedste- eller Oldemoder, som er for stiv i Benene til at vandre den lange
Sætervej, bliver hjemme og tager sig af den.
Det Idylliske og Poetiske i Sæterlivet ligger i Menneskenes,
man kunde gjerne sige søsterlige Forhold til og Omhu for Dyrene,
i Hornets og Lurens, i Lokningens gribende Naturtoner, kort i det
inderlige Samliv med Naturen. Men, spørger man, er da dette saa
tiltrækkende, at man, naar Vinteren vel er forbi i Dalen, skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
