Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalen. (P. Botten-Hansen. 1853)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eget Præstegjæld. Allerede her klæder man sig mere
kjøbstadsmæssigt end i de nordligere Præstegjæld, og Knotingen —
Brydningen paa Bogsproget — begynder tilgavns. Her begynder tillige
en vis Luxus, ikke alene i Klædedragten, men ogsaa i Levemaaden.
The og Kaffe ere blevne Nødvendighedsartikler, der ikke maa savnes
paa nogen skikkelig Gaard. En Husmoder trakterede tidligere dem,
som besøgte hende, med en Bolle Melk eller et Krus Øl, men nu
er Kaffen traadt istedet, og derfor har hun da ogsaa denne Drik
staaende færdig saavel Kl. 10 om Formiddag og Aften, som paa
de Tider, vi Byfolk nyde den. Da nu Mændene paa sin Side
arbejde lige saa flittigt paa at sætte Penge til i Brændevin, som deres
Koner i Kaffe, og da hine derhos i Regelen have ligesaa stor Lyst
til Handel som fortrinlige Evner til at blive optrukne deri, kan
man ikke undres over, at mange have paadraget sig saa stor Gjæld,
at de have maattet forlade de Gaarde, som i deres Slægt fra
umindelige Tider havre gaaet i Arv fra Fader til Søn. Kvam har
skjænket Skottehøvdingen Sinclair hans Grav, ihvorvel ikke i
indviet Jord, men i en Sandmæle et godt Stykke fra Vej søndenfor
den nuværende Kirke. Bygden er vakkert beliggende, især
omkring og søndenfor Kirken, hvor Gaardene danne en smuk Kreds i
et lidet, skraanende Bakkeheld. Den er ogsaa frugtbar og aarvis,
dog ikke i den Grad som Søthorp, Præstegjældets andet Kirkesogn,
hvor Vandingen drives, og hvor mange Gaardbrugere avle langt
mere Korn, end de behøve til eget Brug.
Imidlertid kan denne lige saa lidt som nogen anden
gudbrandsdalsk Bygd i Kornavl maale sig med Frons Hovedsogn. Her
kommer Sommeren saa tidlig og er saa glødende hed, at man skulde
tro den tilstrækkelig til to Indhøstninger. Naar Agrene begynde
at grønnes paa Hedemarken, skyder Kornet Ax paa Fron, og
medens de hist endnu staa ganske grønne, indhøste de her
Afgrøden ved Arbejdsfolk fra Hedemarken og andre sydlige Distrikter,
hvilke hobevis strømme til Fron, for der at tjene noget ved
Aannarbejde, endnu inden dette begynder i deres egne Bygder. Fik
Froningen ikke denne Forstærkning af Skurfolk, vilde det gaa
daarligt med hans Indhøstning, da Slaat- og Skuraannen, der hos
ham saagodtsom følges ad, fordre betydeligere Arbejdskræfter, end
Bygden selv kan opdrive. Naar Froningen faar et godt Aar, kan
han udholde to til tre Uaar (Tøraar). Thi han sløser ikke med
det overflødige Korn, han avler; han sælger vel endel Mel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
