Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalen. (P. Botten-Hansen. 1853)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morgenstunden flamme Baal Bygden rundt og opvække Forestillingen om
en fjendtlig Hærjing. Læsje frembyder et smukt Exempel paa,
hvorledes det opmærksomme Menneske kan modarbejde og trodse
Naturens Strenghed og Haardhed. Maaske vil den Dag komme,
at Læsjeværingen bliver lige saa fuldkommen Herre over Frost og
Vind, som Lomværingen nu er over Tørken, og at han i sin kolde,
«frostalle» Bygd skaber et mildt og venligt Klima, der vilde
forbause Forfædrene, om de kunde se op af Gravene. Et Frostaar
er vistnok en stor Ulykke for ethvert Præstegjæld, men dog neppe
saa stor for Læsje som for noget andet. Læsjeværingerne ere
vante til det Slags Ulykke og have allerede vundet adskillig
Erfaring i at afvende og mildne dens Følger. Fædrift, Jagt og Handel
bøde paa Aarets Misvæxt og gjøre den mindre følelig. Nogle
afhænde Smør og Ost, Heste og Vildt, hvorved de sættes istand til
at kjøbe det fornødne Korn; andre bringe Potaske, Tjære og
Næver m. m. til Romsdalsmarkedet og tiltuske sig Fisk og Sild,
hvilke Varer de om Vaaren bringe til de sydligere Bygder, som
have undgaaet Uaaret, og bringe Korn og Erter hjem istedet. De
rejse til Lillehammer-Markedet for at tilbytte sig Kornvarer af de
Hedemarkinger og Totninger, som indfinde sig der, eller de
besøge endog disse i deres Hjem. Paa Grundset-Markedet indfinde
de sig ligeledes med sin Fisk samt med Sauskind, hvorfor de
tilbytte sig Jern, Kobbertøj m. m., hvilke Varer de atter afhænde
for Korn i Gudbrandsdalen aarvisse Bygder. Kortsagt,
Læsjeværingen forstaar ypperligt at slaa ind paa enhver Handelsvej, hvor
en Skilling kan tjenes, og at udspejde de Fornødenheder blandt
Naboerne, for hvis Af hjælpelse noget Korn kan erholdes.
Læsjeværingerne have i Karakter meget tilfælles med Vaageværingerne;
dog have de et mere indsmigrende Væsen og ere fulere, hvilket
vel for en Del kommer af deres megen Syslen med Handelen.
Deres Dragt har intet Ejendommeligt ved sig; deres Sprog klinger
ikke saa smukt som det vaageske, især fordi de slæbe overdrevent
paa de lukkede Vokaler.
Fra Læsje vende vi tilbage og gaa videre sydigjennem
Gudbrandsdalen. Efterat have passeret forbi Gaarden Sandbo, i hvis
Kjæmpehøje de, der faldt i Slaget mellem Dale-Gudbrands Søn og
Olaf den Hellige, ligge begravne (?), komme vi over en lang, tør
Mo, Koloen, endelig til det egentlige Kvam, der tidligere var et
Annex til Fron, men som nu i Forening med Søthorp udgjør et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
