Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Jotunfjeldene. (Th. Kjerulf. 1861)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jotunfjeldene.
(Af Th. Kierulf.)[1]
*
Med dette Navn har man søgt at betegne en Klynge af
Fjeldtoppe mellem Lomb, Sognefjord og Valders. Det er med Søer og
Dale et vidtløftigt Højfjeldsdistrikt, ukjendt kan man sige, for den
literære Verden indtil Keilhaus og Boecks Tour derind for en 40
Aar siden, og hvis enkelte Dele bære forskjellige Navne, som dog
ikke række til for det Hele, saaledes Lombsfjeldene i Nord,
Hurungerne i Vest osv.
Naar man rejser Bergensvejen over Filefjeld, da skjærer man
ved Hovedvejen langs Vangsmjøsen øverst i Valders gjennem
Udkanten af disse Fjeld. Rundt om Vangsmjøsen knejse høje Tinder,
Grinde-, Skyri-, Skjold-Fjeld og det mysteriøse Skudshorn, der har
sit Navn deraf, at et Skud eller Drøn høres stundom fra en
Bratside under Toppen. Denne Dal ligner ingen anden af de mere
bekjendte Hoveddale; thi man er her i en Kløft af Jotunfjeldene, og
disse har noget eget ved sig, som, liggende i deres indre Bygning,
staar mer eller mindre bevidst for Enhver, der ved med sig selv,
at «Storfjeldene», som de ogsaa undertiden kaldes, ikke ere som
andre Fjeld omkring.
Men intetsteds faar den sædvanlige Rejsende hele Fjeldklyngen
at se paa de almindelige Rejserouter. Selv over Filefjeld ere de
skjulte for ham; han maatte da stige op paa Stugunøset bag
Nystuen for at se dem. Ved Vangsmjøsen stirrer man op imod nogle
af Klyngens sidste Udliggere; de se ud som store Krystaller, med
tilskaarne Sider som Mure, og Tinder som opragende Taarne. Men
stiger man i en af Udkanterne op paa en fritliggende Højde, da
har man den hele Række af spidse Toppe foran sig, sædvanlig
kolde og blaa, med blinkende Pletter af Sneskavl og Bræ og for
en bidende Vind, som hersker paa Højden. Stugunøset i Syd,
Bitihorn eller bedre Skaget i Sydost, Storhøpiggen i Øst, Heimdalshø
midt oppe iblandt dem ere saadanne taalelig let tilgjængelige
Højdepunkter, hvor Skuet er udstrakt.
[1] Illustreret Nyhedsblads Nytaarsgave for 1861, S. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0268.html
