Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jotunfjeldene. (Th. Kjerulf. 1861)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er som en stor Lejr af spettede Telte; de enkelte Højder
i Udkanterne ligge omkring som Forposter. Skyerne vælte sig
gjerne om den midterste Del af Lejren, af og til har man et Glimt
af noget Hvidt et Hoved højere end de øvrige, — det er Galdhø,
Norges højeste kjendte Tind, som saa lang Tid var ubesteget, men
hvor nu fast hvert Aar nogle raske Tourister naa hen, aandeløse
og bekymrede om Vejret, for efter et Øjebliks Ophold paa den
hvælvede, sneklædte Top over den svimlende Afgrund og efter et
Blik udover det omliggende vilde Gletscher-Hav med stivnede
Bølgetoppe og sorte Skjær af Fjeld hurtigt at søge ned igjen.
De se kolde og umulige ud i Frastand disse skarpe Tinder,
men kommer man længer ind, da ligge store, fiskerige Søer imellem
og omkring dem, og der er en og anden fredelig, græsrig Strand.
Der er det venlige Bygdin, det vilde Gjendin, det øde, kolde Tyen,
der er Besse- og Russevand, Heimdalsvand, Vinstervandene osv.
Utallige dybe Dalstrøg sno sig ind og dele Hovedklyngen til mange
særskilte Sætstykker, og i Bunden af disse Dale glide rislende Aaer
og styrte brusende Elve med samme grønlige Gletschervand som i
Søerne deroppe. Paa Fjeldenes Ryg er en eneste vild Stenmark
med Stykker, store og smaa, af Fjeldkroppen, frasprængte ved
Kulden, og der er Renens glitrende Hjem. I Dalbunden derimod
ligger hist og her endnu en ordentlig Støl, hvor Folk trækker hen
langvejsfra, ikke alene fra Lomb, fra Vaage, men lige fra Stange i
Hedemarken, eller der er et ensomt Fælæger, hvor Driftkarle ligge
med Slagtekvæg, som fødes op til Høsten, og ved Vandet har du
Fiskebuden.
Men selve Fjeldrækken ligger milelang med de skarpe Tinder
fulde af hvide Sneskavler og Bræer. I de trange Tværdale, som
skjære op til Tinderne, ser du Bræerne, først højt oppe paa
Dalvæggen, saa lavere og lavere ned, eftersom Hoveddalens Bund stiger,
og tilsidst lige i Dalbunden selv, og du skrider over de sidste grønne
Straa og de sidste nikkende Blomster ind til den koldt aandende
Ismasse, som ligger for dig fuld af havgrønne Sprækker, naar du
er kommet vel over de ramlende Stenmasser i Morænen foran.
Dette er Jotunfjeldene, og de fortjene Navnet. Det er her
Jotun eller Jætten, som raader. Pludselige Omslag i Vejret, tyk
dryssende Skodde, pidskende Regn, hylende Vind vexler med
lokkende Solskin og Stille. Dertil hører gamle og nye Skred fra
Siderne, stride Elve, hvorover der skal søges Vadested, Heste, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
