Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Skovmarken. (J. S. Welhaven. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjeldskraaninger, vække mest Opmærksomhed som store
Varebeholdninger. Jeg har hørt en Landskabsmaler sige, at hans Studier fra
en af vore Skovbygder i lang Tid vare ham ufordragelige, fordi
en sagkyndig Mand ved at betragte dem havde erklæret det meste
for Hollænderlast og bemærket, at der kun fandtes et Par Trær
med rigtige Stokke til tyve Tommers Top. Vort Naaletræ kan
altsaa være smukt nok; men det er fornemmelig et Gavntræ, og
det kunde i den Henseende lignes ved Rosen i Gazipur, som plejes
i store Markstrækninger og afmejes i Masse for at kastes under
Oliepressen; thi ved en saadan Bedrift vil nok faa tænke paa Rosens
Skjønhed og endnu færre paa dens poetiske Dyrkelse. Men det
nordiske Tømmertræ har det dog bedre end den indiske Rose; thi
det staar mægtigt og frit paa Fjeldgrunden og faar beholde sin
vilde Naturvæxt, og saaledes vil det efterhaanden tildrage sig flere
og flere Betragtere, der ere upaavirkede af Toldsatser og
Handelskonjunkturer. Imidlertid skal selve Tømmerdriften, gjennem en
tiltagende Omhu for Skovene, ogsaa tjene til at bane Vej for de
Vandrere, der søge Naturskjønhed i de tætbevoxede Vildmarker.
Den Skov, der holdes i forstandig Røgt og luftes af en velordnet
Hugst, bevarer godt sin maleriske Karakter, og den æsthetiske
Betragtning vil der med Glæde gaa i Virksomhedens Fjed.
Men, siger man, vore Naaleskove have en trættende
Ensformighed; de dække store Vidder med et mørktfarvet Teppe, der
svækker Præget af Landskabets Bygning, og vise til Vederlag kun
den samme tilspidsede Træform i uendelig Gjentagelse. Saaledes
er vistnok Indtrykket mangesteds, naar man fra en Højde paa
Landevejen, under jevnt Graavejr, ser hen over de store Granmoer;
men ganske anderledes bliver allerede Betragtningen, hvor man
overskuer Skoven, medens dens Partier fremhæves af Lys og Skygge.
Og fører nu Vejen den Rejsende ind mellem de ranke Stammer,
da vil han snart føle sig tiltalt af Naaleskovens ejendommelige
Skjønhed. Allerprægtigst viser sig Granen en klar Junidag, naar
Solen skinner paa dens purpurrøde Blomster og paa det nye,
lysgrønne Bar, og intet Syn i Nordens Væxtrige kan være smukkere
end dette. Men Naaleskoven er skjøn til enhver Aarstid, og det
lønner Umagen at befare den. Har man fra en Højde seet hen
over dens Toppe og fundet dens uafbrudte tætpakkede Masse øde
og sørgelig, da vil man oftest i dens Indre faa et modsat Indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
