Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julen. I. (Joh. Th. Storaker) - Julen. II. (P. Chr. Asbjørnsen. 1845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Julenat maa ingen ligge i Fjøset. Tjenestefolket, som ellers
har sit Natteleje der, ligger da inde i Stuen, ligesom ogsaa de
næste tre—fire Nætter. Alle Husets Folk lægge sig paa
Stuegulvet, helst i Halm.
Til Værn mod de onde Magter har man Korsets Tegn, Ild
og Staal.
Buskapen beskyttes derved, at der med Tjære males et Kors
paa Kjøernes Pande og bag paa Korsbenene, samt tillige paa Væggen
over hver Ko. Nogle Steder maatte der sættes mindst tre Kors
over Fjøsdøren; alle bleve de tegnede ved en fra Skorstenen hentet
Brand, over hvilken der var læst Fadervor.
I end højere Grad hører Staal med til de hellige
Indvielses- og Beskyttelsesmidler, som maa bruges i Julen. Juleaften sættes et
eller andet Staalredskab over Kjøerne i Fjøset og Hestene i Stalden.
For at være ganske sikker, lægger man desuden Staal i Vandet,
Sigd i Kornet og Ljaa i Høet; da kommer intet Troldskab til
Vandet, og næste Aar bliver et godt Aar paa Hø og Korn. Over
alt andet staar dog den festlige Brug af Ilden. Selv i den fattigste
Hytte maa Julelyset tændes, og før maatte det brænde den hele
Nat igjennem. Nogle Steder bruges flere Lys, sædvanlig et for
Manden og et for Konen i Huset. Den, hvis Lys brænder først
ud, kommer til at dø først. Slukner et af Lysene, forinden det er
udbrændt, faar den, som ejer det, en hastig og haard Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
